Året i Danish Crown har været travlt med både fejlslagen fusion og jagten på ny topchef. Men midt i alle disse begivenheder oplever DC-formand Erik Bredholt, at koncernen står markant stærkere end for bare fem år siden.
Når Erik Bredholt ansætter folk hjemme på bedriften, har han flere gange brugt en simpel test: Den potentielle medarbejder inviteres med til middagen sammen med familien.
»Er man hurtig til at spise, er man også hurtig til sit arbejde. Og hvis man ikke kan beslutte sig for, om man skal tage sovs eller kartofler, så går det ikke,« fortæller Danish Crown-formanden og smiler skævt.
Den test har han ikke brugt på sin nyeste ansættelse, DC’s nye topchef. Men det betyder ikke, at der er taget let på opgaven. Tværtimod.
»For en bestyrelse er den vigtigste opgave at ansætte den administrerende direktør. Det er næsten 28 år siden, vi sidst fik sådan en, så det var ikke noget, vi havde en håndbog liggende i,« forklarer formanden, der fik besked om Kjeld Johannesens ønske om at gå af i august 2014.
Rekrutteringen mundede efter en lang og intensiv søgeproces som bekendt ud i ansættelsen af Arla-manden Jais Valeur, der havde første arbejdsdag i Randers i mandags. Indtil jul arbejder han på at lære virksomheden at kende, derefter indtager han direktørstolen.
Hvad Erik Bredholt har sat som øverste punkt på sin nye topchefs to-do-liste, er dog svært at lokke ud af ham.
»Overskriften er, at vi skal tage den gode udvikling, vi er i og udvikle yderligere på. I virkeligheden kan det være sværere at blive ny administrerende direktør med den overskrift, end hvis man skulle lave en turnaround. For skal man lave en turnaround, er det nemmere kraftfuldt at sætte sine fodaftryk. Det kan være sværere i den her situation,« forklarer han.
Slagteriet er robust
Med de ord glider han selv videre ind i slagteriets nuværende status efter den fejlslagne fusion med Tican. Trods megen snak om landbrugets krise står Danish Crown solidt, hvis ikke ligefrem godt.
»Hvis du måler prisniveauet, vi har i dag, op imod de sidste tre-fire år, så er det ikke for imponerende. Heller ikke, hvis du tager det ud fra den økonomi, jeg lytter mig til, er på primærbedrifterne,« erkender han.
»Men hvis du måler det op mod den betaling, vores nabolande Frankrig, Holland og Tyskland giver, så kan vi absolut godt være vores råvarebetaling bekendt,« konstaterer han.
Erik Bredholt er ikke en person, der buser ud med vilde udtalelser. Han vejer sine ord med omhu, for han er fuldt ud bevidst om, at hans position som slagteriformand betyder slagkraft, og at der bliver tolket på alt. Derfor er han heller ikke meget for at fortælle, hvor »guldkalven« især er for tiden, og hvor det halter.
»Jeg vil godt sige så meget, som at vi i høj grad har succes med de ting, vi over de senere år har flyttet ud af Danmark,« siger han og peger dermed især på datterselskaberne med forædling, hvor de løntunge dele af produktionen er udflaget.
»Der bidrages hele vejen rundt. Men i en virksomhed af Danish Crowns størrelse og kompleksitet vil der altid være nogle steder, der går knap så godt. For 10-15 år siden og før det ville en ildebrand i overført betydning være noget, der gav problemer for slagteriet. Men vi har fået en bredde og en robusthed, både i driften og på salgssiden, så vi bedre kan tåle lidt modstand hist og pist,« mener han.
Bedre end i 2010
Og da snakken senere falder på den fem år gamle strategiplan om at kunne hente kapital til slagteriet udefra, kommer endnu et indblik i formandens syn på slagteri-økonomien.
»Danish Crown er et andet sted, end vi var i 2010. Dels har vi oplevet en rigtig god opbakning fra andelshaverne i den mellemliggende periode til at konsolidere selskabet. Dels er vi lykkedes med at øge selskabets indtjening ganske betydeligt, sådan at forholdet mellem indtjeningen og gæld er blevet anderledes og bedre,« siger han, men tilføjer med det samme, at det dermed ikke er udelukket, at der en gang kan blive behov for at tilføre kapital udefra, hvis der skal foretages store opkøb.
