På med gummistøvlerne og ud i vandløbene

DEBAT

Fremtidens vandløbsindsats skal tilrettelægges med gummistøvler på og ikke fra myndighedernes skriveborde. Derfor opfordrer vi samtlige kommuner til at etablere vandråd, der kan rådgive og vejlede myndighederne om vandløbsforhold.

Regeringens intention er, at landsdækkende erhvervsorganisationer som eksempelvis Landbrug & Fødevarer kan få sæde i landets 23 vandråd sammen med forskellige grønne organisationer. Det er kommunerne, der skal oprette vandrådene, hvis interessenterne ønsker det. Og det gør vi.

Nogle steder er der overensstemmelse mellem virkeligheden og de planer, Miljøministeriet har lagt frem, men mange steder er der langt fra vandplanernes skrivebordsvurderinger til forholdene ude i markerne. I regeringens vandplaner er mange tusind kilometer vandløb eksempelvis fejlkarakteriseret.

Derfor glæder vi os til at få røjserne på og komme ud i virkeligheden. Hvis vandrådene kommer til at fungere, som de skal, og politikerne er lydhøre, så vil vi få en miljøindsats, der i langt højere grad fokuserer på at sætte ind der, hvor vi får mest miljø for pengene.

Hvis ikke vandløbsindsatserne rundt om i landet bliver skræddersyet til det enkelte lokale opland, så risikerer vi, at et nyt ordsprog finder vej til det danske sprog: ”Mange bække små gør en stor sump”.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle