Professor Stig Markager, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har for nylig meldt ud i bl.a. Altinget, at det er nødvendigt at halvere kvælstofudvaskningen endnu en gang - helt ned til 30.000 tons.
Der er ikke noget nyt i udmeldingen, for det har Stig Markager og hans institution sagt gennem årtier. Ligegyldigt hvor meget der er reduceret, har de påstået, at der var behov for en yderligere halvering.
Gennem de sidste 25 år har vi - med meget store omkostninger for bl.a. landbrugserhvervet til følge - halveret udledningen. Ifølge de samme forskere har det ikke givet afgørende forbedringer af miljøet.
En redelig reaktion herpå burde være en vis tilbageholdenhed med at melde så firkantet ud. Dette ikke mindst, når man i flere sammenhænge er kommet frem til, at den simple sammenhæng mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og miljøtilstanden i vore kystnære farvande slet ikke eksisterer. Der er en lang række andre parametre, der også har betydning for miljøtilstanden.
Det gælder bl.a. de fysiske forhold ved bunden, der er påvirket af råstofindvinding, fiskeri, der både giver fysiske påvirkninger af bunden, og ikke mindst påvirker de biologiske forhold i vandmiljøet ved tilførsel af organisk stof og andre næringsstoffer end kvælstof samt variationer i de klimatiske og strømningsmæssige forhold.
I forbindelse med tilblivelsen af vandplanerne anvendte man det såkaldte "ålegræsværktøj" til at beskrive sammenhængen mellem kvælstof og miljøtilstanden. Som det er de fleste bekendt, blev værktøjet dømt uegnet til at angive, hvad der skal til for at få en ønsket miljøtilstand, da en arbejdsgruppe behandlede spørgsmålet.
Citat fra arbejdsgruppens rapport: "Eksperterne peger dog på, at der er behov for forbedringer og udvikling af forvaltningsværktøjer, der bl.a. også inddrager andre kvalitetselementer. (¿) For så vidt angår ålegræsværktøjets anvendelighed i forhold til forudsigelse om genetableringen af ålegræs i fjorde og kystnære farvande, er arbejdsgruppen enig med Naturstyrelsen i, at værktøjet ikke må forventes at kunne bruges til at beskrive en tidslig udvikling af en genetablering."
Dertil kommer, at et tilsvarende udvalgsarbejde om den såkaldte "baseline" afslørede en betydelig usikkerhed med hensyn til udledningens størrelse.
Endelig har man jo på Stig Markagers institut taget konsekvensen af den manglende viden og har iværksat nye forskningsprojekter. Det drejer sig bl.a. om det såkaldte Mafia-projekt, der netop har til formål at få mere styr på betydningen af alle de faktorer, der er med til at bestemme miljøtilstanden.
