På årsmødet i Landdistrikernes Fællesråd afløste Steffen Damsgaard Lone Andersen som formand
Landdistrikternes Fællesråd skal være meget klar i spyttet, når det gælder strategien for det fremtidige arbejde.
En udvikling ikke bare regionalt eller på landsplan men globalt betyder, at befolkningstallet i landdistrikterne vil falde i de kommende år. Og fred være med det, for så gælder det om at være skarp i udvælgelsen, så nogle landsbyer omdannes til, hvad der kan kaldes spredt bebyggelse, mens andre udvikler sig til attraktive landsbyer i takt med videnssamfundet.
Det mener formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Søren Møller, og den besked fik den nye formand, Steffen Damgsaard, med hjem fra årsmødet i denne uge.
Her sagde Søren Møller, at hvis man kigger bagud, finder man ikke svarene på vejen fremad. Han mener, at der er en klar søgning mod de store byer og uddannelsesbyerne, og at den udvikling ikke kan vendes:
"Vi går fra et landbrugssamfund over et industrisamfund til et videnssamfund. Unge søger til de større byer, og størsteparten søger ikke tilbage til landdistrikterne," siger Søren Møller.
Vi er ikke jordbundne
Han mener, at landdistrikterne ikke skal tror, at folketinget og lovgivningen kan redde situationen.
"Vi skal passe på, at en jammerklage fra landdistrikterne i Radioavisen ikke drukner i bilkøen over Vejle Fjordbroen," sagde han på årsmødet.
"Hvem siger i øvrigt også, at det er et mål, at Danmark er jævnt befolket? Hvad er problemet ved at man nedlægger en landsby? Et hav af landsbyer har i dag ikke nogen funktion, og hvis de ikke har en smuk natur eller andet at byde på, så vil de forfalde. Vi er ikke jordbundne mere. Vi kan vælge at placere os der, hvor det er optimalt," siger Søren Møller.
Han gør også op med nogle af bestyrelsens tanker på årsmødet om at opfordre kommunerne til at støtte de lokale handlende samt et opgør med kreditforeningernes manglende ulyst til at låne ud i bestemte postnumre.
"Det er ikke indkøb fra en kommune, der redder den lokale købmand. Det er udtryk for en gammeldags tankegang, og i stedet gælder det om at vise, at man kan optimere stordrift, selv om man har små enheder," siger Søren Møller.
Han mener, at kreditforeninger helt naturligt ser på, om en erhvervsbygning også kan afdrage gælden 30 år efter den er opført:
"Det er et benhårdt regnestykke, og helt ærligt, hvis sandsynligheden for at pengene bliver betalt tilbage er mindre, jamen, så får kreditforeningen lige pludselig en ny rolle som sponsor. Og det er de andre lånere som betaler," siger Søren Møller.
himmelstrup@ landbrugsavisen.dk
