Pas på, når du køber skov i Sverige

Mange danske landmænd investerer i svenske skove, da man med et sådant køb kan udskyde beskatningen af fortjenesten ved salg af sin landbrugsejendom.

Sælger du en landbrugsejendom i Danmark, kan du udskyde beskatning af fortjenesten ved at købe en erhvervsejendom som f.eks. et skovbrug i Sverige, men pas på.

Skoven skal være stor

Skatterådet har i flere tilfælde taget stilling til, om skovejendomme i Sverige kan anses for at være erhvervsmæssige. Svenske skove har en betydelig mindre træproduktion end danske skove.

Derfor skal svenske skove have en vis størrelse for, at Skatterådet vil godkende, at skoven er erhvervsmæssig. Ejendomme med skovarealer på op til 20 hektar er normalt for små. Skatterådet har i konkrete sager godkendt, at ejendomme med skovarealer på 90 hektarg og opefter er erhvervsmæssige.

Inden du lægger pengene på bordet, er det en god ide at få et bindende svar fra skattemyndighederne om, at skoven er erhvervsmæssig. Kontakt din skattekonsulent, hvis du har behov for mere viden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle