Pelserier skal godkendes efter biproduktforordningen

Forordning gælder også for de pelserier og farme, der kun modtager og leverer f.eks. flåede og skrabede skind.

Alle pelserier, der modtager dyr til pelsning fra flere farme, skal godkendes efter biproduktforordningen. Ordningen gælder også for de pelserier og farme, der kun modtager og leverer f.eks. flåede og skrabede skind. Biproduktforordningen er en E- forordning, der skal reducere risikoen for smitte gennem animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

For minks vedkommende omfatter det produkter der kommer gennem pelsningsprocessen, fra dyret er aflivet, til skindene er tørret. Det vil sige håndteringen og transporten af aflivede kroppe, fedt, savsmuld og papir.

Det er Fødevarestyrelsen, som godkender pelserierne efter »Biproduktforordningen« ved, at der indsendes en ansøgning om godkendelse. Ansøgningen er en beskrivelse af forholdene i og omkring pelseriet, og hvor der er foretaget en risikoanalyse på mulige smitteveje. Via risikoanalysen sættes en række punkter op til en egenkontrol, som skal sikre, at risikoen for smitte reduceres mest muligt. Egenkontrollen er meget enkelt stillet op med f.eks. daglige optegnelser af, om procedurerne vedrørende indlevering af minkkroppe efterleves, om kadavercontaineren er tæt, og om skindene er tørret.

Ansøgningen og godkendelsen arbejder overordnet efter en model med en hvid, grå og sort zone. Hvid zone er arealerne uden for pelseriets arbejdsområde. I den grå zone aflæsses/afhentes kroppe, kadavere, fedt og savsmuld mv. I sort zone sker selve pelsningen. Efter mindst 48 timer i tørrerummet, og når skindene er tørre, er de ikke længere et biprodukt.

Ved de pelserier, der allerede er blevet godkendt, har Kopenhagen Fur besøgt pelseriet sammen med Fødevarestyrelsen.

Ønskes der flere oplysninger eller en godkendelse af pelseriet efter »Biproduktforordningen«, kan Hans Henrik Møller kontaktes på 72 13 28 03 / 25 32 01 54.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle