Økologer risikerer at skulle tilbagebetale støtte flere år tilbage, hvis ejeren går konkurs.
Mange unge landmænd vil hellere forpagte deres første gård end købe den.
Det kan være en god ide, mener Rasmus Klim Christensen, der er juridisk specialkonsulent på Videncentret for Landbrug, men man skal være opmærksom på, at der også er en risiko forbundet med at forpagte hele virksomheden.
Der er især mange unge økologer, der foretrækker forpagtning frem for selveje, og de er ifølge Rasmus Klim i en særlig risikogruppe.
Mindst fem år
»Som økolog forpligter man sig til at drive bedriften økologisk i mindst fem år, men hvis forpagtningen af en eller anden grund bortfalder, inden der er gået fem år, risikerer man at skulle betale støtten tilbage med tilbagevirkende kraft,« siger Rasmus Klim.
»Jeg er især bange for, hvad der sker, hvis ejeren går på tvangsauktion.«
Han henviser til en sag, hvor et stort økologisk landbrug på Fyn kom i den situation. Økologen bød på den efterfølgende tvangsauktion på ejendommen, men ikke højt nok, og derfor skulle vedkommende betale fire års økologistøtte tilbage, selv om bedriften var blevet drevet økologisk i de fire år.
»Det bliver accepteret som force majeure, hvis ejeren dør, men ikke hvis han går konkurs. Det anses som en risiko, man må forholde sig til.«
Det kan man blandt andet gøre ved at tinglyse forpagtningskontrakten, og hvis man kan få tinglyst en køberet, er det endnu bedre, påpeger Rasmus Klim.
