Positiv udvikling for fjerkrækød

Af økonomirådgiver Jørn Weber, LandboSyd.

Fjerkræmarkedet er inde i positiv udvikling. De umiddelbare forventninger til de kommende måneder er en stigende efterspørgsel, men udfordrede priser.

Prognosen viser, at forbrugerne også i de kommende år vil efterspørge stigende mængder fjerkrækød, og det forventes, at eksportværdien stiger med 9,2 pct. frem til 2030. Udviklingen vil blive understøttet af, at der på den korte bane er mangel på svinekød pga. afrikansk svinepest. Her er det særligt Kina, der efterspørger alternativer, og det ventes, at fjerkrækød vil tage op til 30 pct. af svinekødmarkedet. Derfor er det vigtigt for producenterne, at de leverer til en aftager, der har adgang til det kinesiske marked.

Historisk set har eksporten være stigende i de seneste år både målt på mængde og på pris, hvor afregningen til producenter har været mere stationær med tendens til et mindre fald. Umiddelbart ser fremtiden positiv ud for fjerkræ, men det skal ikke glemmes, at den er global, og at andre lande rykker. Særlig Brasilien, Polen og Ukraine har øget og øger eksporten markant. Kina har øget produktionen til hjemmemarkedet. På kort bane bør sektoren være begunstiget af at være et substitut for svinekødet med deraf følgende stigende priser.

Producenterne bør bruge den gunstige periode til fortsat at have fokus på produktionspris/fremstillingspris. Det gælder om at holde produktionsprisen under 6 kr./kg, gerne under 5,75 kr./kg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle