Herregården Nørre Vosborg ligger i Vestjylland nogle kilometer syd for Vemb i det smukke landskab, hvor Storåen løber ud i Nissum fjord. Det har været et stående samtaleemne blandt vestjyder, hvorledes den gamle herregård har rejst sig i årene, efter at den sidste private ejer, Henrik Haubroe, efter et langt forløb solgte gården til Realdania. Handelen faldt endeligt på plads i 2004, og i de forløbne år siden da er den gamle herregård blevet gennemrestaureret med nutidens højeste professionelle standard.
Sideløbende har et forskerteam på omkring 30 videnskabsfolk fra forskellige discipliner haft mulighed for at beskrive hele herregårdens mere end 700-årige historie med en grundighed uden sidestykke. Forskningsprojektet har strakt sig over otte år, og ambitionen var ganske enkelt, at man skulle gøre Nørre Vosborg til »Danmarks bedst udforskede herregård«. Og når man sidder med det indiskutable pragtværk, der er kommet ud af det hele, er man ikke i tvivl om, at ambitionen er indfriet. En kolossal arbejdsindsats og millioner af støttekroner har muliggjort dette storværk i to bind gennemillustreret i farver og trykt i stort format på 24 x 32 cm.
Mange videnskabelige discipliner blander sig, og det er derfor et værk, som kun de færreste vil læse fra ende til anden. Mine interesser har medført, at jeg mest har læst i kapitlerne om menneskene på gården lige fra den legendariske Niels Bugge (død 1358) og frem til vor tid. Men det er karakteristisk, at gårdens adelige ejere i middelalderen først begynder at dukke op på side 187. Forinden rummer værket en grundig gennemgang af kulturlandskabet ved den sydlige del af Nissum fjord og omfattende beskrivelser af middelalderborgen Vosborg.
I det hele taget er der altså tale om et værk, som gennemgår resultaterne fra udgravningen af to middelalderborge, et kapel og en hidtil ukendt herregård fra renæssancen – samt naturligvis giver en helt ned i detaljen grundig gennemgang af den eksisterende herregårds bygningshistorie.
Vi får også beskrivelser af hele landskabsudviklingen fra før den sidste istid og frem til i dag, og herregården bliver sat ind i en både geografisk og historisk ramme fra vikingetiden til vor tid.
Persongalleriet er vidtfavnende, for Nørre Vosborg har haft en broget historie. I mange århundreder var det en given ting, at det var mægtige adelsfolk – hvilket ikke forhindrede, at det igen og igen gik dramatisk til, men efterhånden tyndede det adelige element ud. Det endelige skift skete i 1786, hvor der skete det bemærkelsesværdige, at gården blev købt af Peder Lauridsen Tang (1737-1826), som var en overmåde succesfuld købmand men unægtelig var kommet ind i tilværelsen på anderledes nøjsom vis – nemlig som stavnsbundet bondesøn på en af Nørre Vosborgs fæstegårde.
Redaktørerne beretter, at det har været en af ambitionerne med værket, at det selvsagt skulle være videnskabeligt uangribeligt, men at man samtidig tilstræbte et letflydende sprog så vidt muligt blottet for videnskabelig indforståethed. I de afsnit, jeg har læst, er det lykkedes på fineste vis, og jeg kan kun på det varmeste anbefale alle med interesse for den perle, der nu står syd for Vemb, at gå på vandring i dette storværk.
Det er sandt, hvad daværende amtsborgmester Knud Munk Nielsen udtalte ved et møde sidst i 1990’erne, da fremtiden så meget usikker ud, at »Nørre Vosborg er en kulturperle. Vestjylland ville blive fattigere uden«. Det store værk dokumenterer på fornemste vis, at Vestjylland i stedet endte med at blive kulturhistorisk rigere.
Om bogen:
Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard (red.): ”Nørre Vosborg i tid og rum”. Bind 1 ”Borg og herresæde”. Bind 2 ”Herregård i lyst og nød”. I alt 880 sider, kr. 600. Aarhus Universitetsforlag 2014.
