Bertel Petersen forhindres i at udvikle sin produktion af et lille naturområde tæt ved ejendommen
Det var i april sidste år, at Bertel Petersen blev gjort opmærksom på, at to små tilgroede overdrevsarealer tæt ved ejendommen i Lunderskov ved Kolding kunne koste ham livsgrundlaget.
Overdrevsarealerne ligger inden for en afstand af 300 meter fra hans stalde, hvor han har kalveproduktion, og de bliver ifølge kommunen og Naturklagenævnet belastet af ammoniak fra produktionen. Derfor vil en udvidelse af produktionen gå ud over nogle karakteristiske planter i området, så Bertel Petersen har fået nej til det byggeri, som skulle sikre, at han også kan være kalveproducent i fremtiden.
Han viser rundt på ejendommen og ryster på hovedet, da vi når frem til det ene af de to naturområder, som er helt tilgroet. Han har aldrig fået at vide, at der var registreret paragraf 3 områder på hans ejendom, og er overrasket over, at de kan ødelægge hans produktion af kalve. Ejendommen ligger for enden af en lang grusvej og bliver bagtil afgrænset af jernbanen, så der er ingen naboer overhovedet, der vil blive generet af en større produktion. Og Bertel Petersen samt naboen er de eneste, der har glæde af overdrevene.
"Jeg kalder det ekspropriation uden erstatning. Det er miljøtyranni - bare man bruger ordet miljø, har man tilsyneladende lov til hvad som helst," siger en bitter Bertel Petersen.
Mundtlig aftale
Han opfeder årligt 300 kalve, som han køber hos mælkeproducenter i området. Tilladelsen til produktionen fik han i 1990'erne i den tidligere Lunderskov Kommune, og den bestod nærmest i en mundtlig aftale med miljørådgiveren ude på gårdspladsen.
Siden er Bertel Petersen blevet en del af Kolding Kommune, og i forbindelse med planerne om en udvidelse af produktionen med byggeri til 500-600 kalve om året mente han, det ville være en god ide at få miljøtilladelsen endeligt på plads.
Men kommunes medarbejder opdagede de to registrerede overdrev, hvoraf det ene ligger på naboens jord.
"Jeg er født og opvokset på ejendommen, men jeg havde aldrig tænkt på, at de kunne blive en hindring for produktionen," siger Bertel Petersen. Men kommunen mener, at der er tale om paragraf 3 overdrev og har fået medhold af Naturklagenævnet, forklarer han.
Må gøde overdrev
"Det groteske er faktisk, at jeg har en tilladelse til at udbringe gødning på det overdrev, der ligger på min jord. Men det kan ikke tåle en merbelastning i forbindelse med en udvidelse af produktionen. Samtidig har begge overdrev brug for pasning, ellers gror de til i tjørn og vokser ud af paragraf 3 tilstanden og mister dermed de biologiske værdier. Den pasning kan jeg tilbyde som ekstensiv afgræsning med mine dyr, men det er kommunen åbenbart ikke interesseret i," siger Bertel Petersen, som driver 70 hektar.
"Jeg har ikke fået den endelig afgørelse om min nuværende produktion fra kommunen. Men jeg har fået et svar fra Miljøministeriet, hvor de direkte skriver, at min produktion skal udfases. I så fald synes jeg, de bør give en erstatning, så vi kan komme videre med vores liv," siger Bertel Petersen.
Han har kalvene i to stalde og har desuden bygget en halmlade. Loven siger, at blot en lille del af anlægget ligger inden for en afstand af 300 meter fra overdrevet, må han ikke øge produktionen og dermed ammoniakbelastningen.
Skal rive ned
Hvis Bertel Petersen vil udvikle sit landbrug, skal han derfor lukke hele det bestående anlæg og stort set rive det ned, så han kan dokumentere, at produktionen er ophørt. Han kan så søge om tilladelse til at bygge et helt nyt anlæg, der ligger længere væk.
En anden mulighed er at købe gård nummer to og så udmatrikulere en del af jorden til denne gård. I så fald har han lov til at bygge en ny stald på den udmatrikulerede jord og fortsætte med produktion i de gamle bygninger.
Men omkostningerne ved disse manøvre er så store, at alternativet nok i højere grad bliver, at han dropper den animalske produktion, bliver deltidslandmand og driver jorden. Mens naturområderne i mellemtiden gror ud af deres paragraf 3 tilstand.
Skriger til himlen
Formand for Kolding Herreds Landbrugsforening, Asger Christensen, er inde i sagen og har forsøgt at påvirke politisk.
"Kæden hopper af, når man registrerer arealer på en ejendom uden at fortælle ejeren om det," siger Asger Christensen. Han er godt træt af, at det ikke er muligt at lave en pragmatisk løsning på ejendommen til gavn for både produktionen og naturen.
"Men vi har ikke kunnet komme igennem med sådanne lokale aftaler. Det skriger til himlen, at der tilsyneladende slet ikke er noget at gøre," siger Asger Christensen.
Planteavlsrådgiver Lars Schmidt, KHL, forklarer, at lovgivningen er meget klar - og at der ikke er mulighed for dispensation.
"Det er gjort for at sikre en ensartet behandling af landmænd over hele landet. Så længe en del af anlægget ligger inden for afstanden på de 300 meter, er landmanden fuldstændig låst. Kolding Kommune må ikke dispensere, og resultatet er, at landbruget ikke kan udvides, mens naturen forfalder," siger Lars Schmidt.
Ingen hjælp at hente
Danske Folkepartis fødevare- og miljøordfører Jørn Dohrmann har en del af det politiske ansvar for lovgivningen, men han skyder ansvaret videre til landbrugets organisationer og kan ikke komme Bertel Petersen til hjælp:
"Landbruget ønsker brede forlig og vil gerne være med til skåltalerne. Men faktisk har landbruget ikke arbejdet effektivt i høringsperioden og har ikke gjort opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, og netop det brede forlig gør, at det nu er umuligt at ændre eller justere reglerne. Det vil de radikale ikke være med til. Landbruget har med et ønske om et bredt forlig selv bragt sig i en vanskelig situation, og det går så ud over den enkelte landmand " siger Jørn Dohrmann.
"Jeg mener, vi skal være parate til at tage fat, når problemerne opstår," tilføjer han.
Han mener ikke, at landbruget kan kræve erstatning, idet det er velkendt for alle, at betingelserne for at drive landbrug ændrer sig over årene
