»Hvor ser det bare godt ud«, siger vi til hinanden, da vi går vores aftentur hen langs marken.
Det er tjørnehegnet, vi taler om. Det er lige blevet klippet af maskinstationen. En dejlig ordning, der sparer os for en masse arbejde mod betaling af en yderst beskeden udgift.
»Nu mangler vi bare at samle alle grenene sammen«, konstaterer den kloge kone. Jeg ved godt, at hun ikke mener »vi«. Hun mener »du«. Men jeg er forberedt.
»Det bliver yderst simpelt. Jeg har bestemt, at jeg bare kører over grenene med brakpudseren. Den knuser dem, og i løbet af et par måneder er de forsvundet. Gået i ét med jorden, så at sige...«.
Hun ser en smule tvivlende på mig og siger så:
»Hvad fatter gør...«.
Et par dage efter går jeg i gang. Det er første gang i flere måneder, den gamle Deutz er startet, men arbejdet forløber fint.
»Så er det væk. Forsvundet«, bekendtgør jeg, da jeg kommer ind til formiddagskaffe.
Nogle dage senere cykler hun hen ad markvejen, der før var så dækket med tjørnegrene. Det er en dejlig tur - den tid den varer. 100 meter henne ad vejen punkterer hun. Det tager mig 10 sekunder at konstatere, at det er en lang torn fra en tjørn, der har gennemboret dæk og slange.
Nogle dage senere er det plæneklipperen, det er galt med. Jeg ved godt, at de slangeløse fælge er noget skrammel, så jeg kører ind til værkstedet for at få monteret en slange. Da jeg kommer efter hjulet, griner dækmanden højt:
»Dækket var så fyldt med torne, at det ikke kan betale sig at lægge en slange i. Jeg har fyldt noget flydende dæktætner i, hvis du skulle komme til at køre det samme sted igen«.
Jeg får den sidste halve liter med hjem. En del af den bruger jeg, da trillebøren mister pusten nogle dage senere. Jeg fortæller ikke, at en torn havde gennemboret dæk og slange.
Da det ene baghjul på bilen begynder at tabe luft, aner jeg faktisk ikke uråd. En tjørn kan trods alt ikke punktere en bil. Det ved jeg med sikkerhed. Lige indtil mekanikeren trækker en lang tjørnetorn ud ad dæksiden et sted, hvor det ikke kan lappes.
Jeg får monteret et nyt dæk, og dagen efter river den kloge hele markvejen.
