Rajsvingel ?nærmer sig høst

Kulde i juni og nedbør har forsinket afgrøderne lidt

»Græsfrøet er færdigbehandlet, og nu håber vi bare på, at en masse frø er bestøvet, og at sommervejret kan give en høj frøvægt,« siger Anders Spanggaard - fra en norsk klippeø, hvor han og familien holder lidt ferie, før frøhøsten sætter ind.

»Vi starter med rajsvingel, som er en grov fodergræs, sikkert omkring 22.-24. juli. Det meste er lidt forsinket i år, fordi juni var så kold,« tilføjer Salling-planteavleren, der skal høste rajsvingel for første gang på 29 hektar. Han dyrker desude to sorter af alm. rajgræs, der er lidt senere på vej.

Også spinaten har sandsynligvis fået sidste svampebehandling - med 0,5 liter Signum mod skimmel - hvis ikke lus skulle invadere de 37 hektar med to sorter. Markerne ses efter daglig, selv om ejeren er i Norge.

»Vi har haft en god bestøvning, men spinat har godt af lidt modstand, og i år har den måske haft det lidt for let. I hvert fald er den temmelig kraftig. Sidste år havde vi svært ved at skille han- fra hunlinjer, og det tabte vi på, fordi der ikke må være hanner i frøet. Så i år skal vi fjerne hannerne så tidligt, som vi overhovedet kan,« siger Anders Spanggaard.

Pak choi står nu i fuld blomst og er netop svampebehandlet med 0,35 liter af både Folicur og Amistar. Også glimmerbøsser kræver løbende opmærksomhed.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle