Samfundets accept er afgørende for de unge landmænd, som skal føre landbruget ind i fremtiden. Det siger en række af de unge, der er med i Landbrug & Fødevarers nye tænketank.
»Det, vi brænder allermest for, det er nok at blive mere respekteret og accepteret af samfundet.«
Sådan siger Kim Kjær Knudsen, 26-årig svineproducent fra Ringsted og medlem af den nye, unge tænketank, som Landbrug & Fødevarers formand, Niels Jørgen Pedersen, har nedsat til inspiration for sig selv og organisationen, og som for nylig for første gang mødtes til et 24 timer langt debat- og præsentationsmøde på Axelborg.
Kim Kjær Knudsens dybfølte efterlysning af respekt og anerkendelse fra samfundet var en klar fællesnævner hos de seks medlemmer af tænketanken, som LandbrugsAvisen efter tilfældighedernes princip har talt med efter mødet.
Lyttende unge
Rundspørget viste også, at de unge landmænd, der er mellem 23 og 32 år gamle, er helt på det rene med, at der skal leveres fra landbrugets side, og er parate til det.
»Grøn omstilling, dyrevelfærd og miljø - det er en nødvendighed, for det kræver aftagerne af vore produkter. Min strategi er, at vi til enhver tid skal leve op til gældende miljøkrav. Vi skal vælge vore kampe og være mindre defensive på det felt - det afgørende er, at vi kender rammerne, så vi kan få det maksimale ud af vilkårene,« siger Peter Bendix Vands, 32-årig mælkeproducent fra Esbjerg.
»Vi vil rigtig gerne levere det, som omverdenen efterspørger - og der skal være plads til både økologer og konventionelle. Det skal bare ske på en måde, så vi også har en indtjening,« siger Boe Østergaard, 28-årig økologisk mælkeproducent fra Vejen.
Ønsker åbenhed
De unge tænketanks-medlemmer er samtidig enige om, at åbenhed og tilbundsgående information om forholdene og produktionsmetoderne i moderne dansk landbrug er vejen frem - og at forholdene sagtens tåler dagens lys, selvom de ikke svarer til den traditionelle opfattelse af Morten Korch-idyl.
»Vi skal være meget mere åbne om vores erhverv - der er ikke noget, der er tys-tys. Det, vi kan i Danmark, er eksceptionelt, vi er langt foran andre både med teknologi og dyrevelfærd, og det er slet ikke nok udbredt,« siger Ryan Christensen, 30-årig svineproducent fra Vojens.
Ikke forcere økologien
De seks unge, økologer som konventionelle, er også helt enige om, at der skal være plads og rum til både økologi og konventionelt landbrug i Danmark - men at man gør økologien en bjørnetjeneste ved at forcere udviklingen.
»Det værste, man kan gøre, er at tvinge økologien frem. Det skal være markedet, der bestemmer,« siger Christian Thomsen, 23-årig produktionsleder fra Bylderup Bov, som selv overvejer økologisk ægproduktion.
Endnu et fællestræk hos de unge er, at de ser afslappet på udsigten til, at en del af fremtidens landbrug vil være selskabseje med fremmed kapital fra pensionkasser og kapitalfonde.
Og så alligevel:
»Krisen og de finansielle problemer vil formentlig i de kommende år få mange til at overveje en form for selskabseje. Men jeg tror også, det stadigvæk ligger i hjertet på mange unge, at de gerne vil eje deres egen gård,« siger Mogens Lautrup, 25-årig mælkeproducent fra Ribe.
Og så understreger de seks unge, at lige konkurrenceforhold og gode rammebetingelser er grundlæggende for dansk landbrug.
