Især er der lavere indhold af organiske syrer i foderet ved restløs vådfodring, og det stiller krav om øget fokus på rengøring af tanke og tilførselsrør.
Sker der ændringer af foderets kvalitet, når et almindeligt vådfoderanlæg ændres til et restløst vådfodringsanlæg?
Ja, det gør der, viser en undersøgelse, Videncenter for Svineproduktion og Den rullende Afprøvning har foretaget i tre sobesætninger, hvor konventionel vådfodring af de diegivende søer blev bygget om til restløs vådfodring.
Vådfoder i restløse anlæg har et lavere indhold af organiske syrer, biogene aminer (kvælstofholdige stoffer, der dannes ved mikrobiel nedbrydning af aminosyrer) og mikroorganismer end vådfoder i almindelige anlæg med restmængder.
Sammenlignet med vådfodringsanlæg med restmængder er vådfoderkvaliteten i de restløse anlæg karakteriseret ved:
et lavere indhold af mælkesyrebakterier
et lavere indhold af mælkesyre og andre organiske syrer
et lavere indhold af ethanol
et lavere indhold af biogene aminer, især cadavarin
forholdsvis høje indhold af skimmel, enterobakterier og Cl. perfringens i nogle af prøverne
større variation i indhold af tørstof, protein, calcium og fosfor.
Ændringerne viser, at der som ventet er en mindre fermentering og dermed færre nedbrydningsprodukter, herunder organiske syrer, i restløse anlæg. Det kan påvirke grisens ædelyst i positiv retning. Men den mindre fermentering betyder samtidig, at risikoen for vækst af uønskede mikroorganismer som for eksempel skimmel og enterobakterier øges.
Skubbemedie
Det lavere indhold af organiske syrer i restløse anlæg kræver stor fokus på rengøring af tanke og tilførselsrør, og anvendes der vand som skubbemedie, skal det være tilsat syre for at undgå vækst af uønskede mikroorganismer, påpeger Videncenter for Svineproduktion. Videre påpeges, at det er vigtigt at kontrollere, at foderet ikke er fortyndet med skubbemedie ved nogle af ventilerne.
Ved almindelige vådfodringsanlæg til diegivende søer er der ofte en stor restmængde af færdigopblandet foder i rørstrengen. Denne restmængde, der nemt kan udgøre over 50 procent af den mængde foder, der skal anvendes, vil fermentere i perioden mellem fodringerne.
Med vådfodringsanlæg uden restmængde undgås fermentering af det færdigopblandede foder i rørstrengen. Der anvendes forskellige koncepter ved restløs vådfodring af diegivende søer, men hovedprincippet er, at når fodringen er overstået, vil der være vand plus syre, vand plus gærfløde, fermenteret korn eller valle i rørstrengen i stedet for færdigfoder.
