Ringe bestøvning skyld i kun få flotte jordbær

Danske jordbær høstes senere i år på grund af en kold forsommer.

Den danske jordbærhøst har været præget af en kold forsommer, hvor især maj og juni har været kolde, og det har gjort, at høsten er kommet sent i gang, fortæller Ole Henrik Scharff, grønsagskonsulent i GartneriRådgivningen. ”Der er først kommet gang i frilandshøsten i midt-juni. Det har gjort, at nogle avlere har måttet sige nej til kunderne, fordi bærrene ikke ville modne. Der har endnu ikke været den store mængde at sælge. Nu er varmen kommet gradvis, så det er okay. Der har været en større frasortering på grund af bestøvningen. Honningbierne har ikke villet flyve, fordi det har blæst meget, så kvaliteten og størrelsen kan godt blive påvirket, så vi får et mindre antal flotte bær,” siger han.

Faktaboks

Danske jordbærsorter

  • Honeoye: Tidlig sort, som regel det første danske bær på markedet.
  • Florence: Den seneste sort.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle