Hold godt øje med den tidligt såede vårsæd allerede nu
»Manganmangel fremmes af tørt vejr og høj lysindstråling. Så der burde være mere manganmangel i år end normalt,« siger landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Videncentret i Skejby.
Derfor bør man holde godt øje med den tidligt såede vårsæd allerede nu. Men også vintersæden kan lide af manganmangel, som ofte kommer snigende nu, hvis man ikke hidtil har fået behandlet afgrøderne tilstrækkeligt med mangan.
»Det kan lønne sig i rigtig lang tid at sprøjte med mangan,« siger Ghita Cordsen Nielsen.
Er man i tvivl, kan en mangantester, som mange planteavlskontorer har, hjælpe med en sikker identificering af manganmangel. Ofte mangler afgrøden nemlig mangan lang tid, før det ses i marken.
Størst risiko
Alle afgrøder kan få manganmangel. Men i vintersæd er hvede og især vinterbyg mest udsat. Og i vårsæd er havre og vårbyg mest følsomme.
Jo tidligere man får givet mangan, jo bedre. Men der skal selvfølgelig være grønne blade til at optage manganen. Så sprøjtning på en næsten vissen afgrøde har næsten ingen effekt. Og det hjælper ikke meget at øge doseringen, for planterne har kun ringe evne til at flytte mangan rundt fra en plantedel til en anden. Så det eneste der hjælper er at gentage behandlingen med en forholdsvis lav dosis, f.eks. 2-2,5 kg/hektar. For manganmangel optræder typisk på de nydannede plantedele.
Mangan bør dog ikke udsprøjtes før/efter udsigt til nattefrost, da det kan svide planterne.
Økologer må gerne
Mangansulfat er ikke et pesticid, og det er derfor også tilladt i økologisk landbrug. Men det kræver en konsulenterklæring om, at der er konstateret manganmangel i marken.
Økologer må tilføre op til fem kg mangansulfat pr. hektar - men uden sprede-klæbemiddel, oplyser specialkonsulent Margrethe Askegaard fra Videncentret.
