Af Henrik Dahl, MF for Liberal Alliance

Der er uden tvivl et betydeligt overlap mellem dem, der pinedød vil forbyde RoundUp enten til privat brug eller i det hele taget, og dem, der mener, at Trump og hans fake news er noget værre hø.

Imidlertid er der ikke andet end fake news, der underbygger meningen i at forbyde RoundUp. Det er verdens mest gennemtestede planteværnsmiddel, og sagkundskabens dom er klart, at midlet er sikkert at bruge. Dette gør imidlertid ikke indtryk på forbudstilhængerne, der gerne citerer den mest uvederhæftige artikel fra internettets mørkeste afkroge, hvis den blot passer i deres kram.

Kæmper for sund fornuft

For mange år siden sad jeg i noget, der hed BioTIK-gruppen under Erhvervsministeriet. Her oplevede jeg på nært hold fra andre medlemmer af rådet, at når det angår fødevarer og miljø, er visse mennesker religiøse – i den forstand, at deres overbevisninger ikke lader sig rokke af noget på denne jord. RoundUp er et perfekt eksempel på noget, der permanent er placeret i rollen som djævel, uanset virkeligheden.

At skele så lidt til virkeligheden og så meget til sine fordomme er en betænkelig måde at føre politik på, men jeg er så optimistisk indrettet, at jeg og Liberal Alliance kæmper videre for den sunde fornuft i troen på, at den en dag vil sejre.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle