Rug, raps og rajgræs er billige og er lige så effektive som korsblomstrede arter på let jord.
»Det gælder om at være bevidst om, hvilken jordtype der er tale om, samt hvor i landet man befinder sig, når efterafgrøder skal vælges,« sagde økologikonsulent Birgitte Popp Andersen, LandboSyd, på en dag om økologiske efterafgrøder, som blev holdt hos Peter Schmidt i Tinglev for nylig.
Birgitte Popp Andersen pegede på, at olieræddike og sennep nok er effektive opsamlere af kvælstof, men de nedvisner tidligt på vinteren, hvilket er uheldigt på lette jorder i områder med megen nedbør. Andre afgrøder såsom rug, ital. rajgræs eller vinterraps er aktive hen over vinteren og dermed fuldt så gode afgrøder som sennep og olieræddike, og dertil kommer, at de førstnævnte arter er billigere at etablere.
Ikke alene kvælstof
Alle hidtidige forsøg med efterafgrøder - såvel økologiske som konventionelle - viser, at tidlig etablering er alfa og omega for at få maksimal effekt af efterafgrøder. Tidligst muligt efter høst bør man således så efterafgrøderne.
Den ideelle sådato er beregnet til at være 30. juli. For hver dag, såningen forsinkes, falder udbyttet i efterafgrøden med hele tre procent svarende til op til to kg N pr. hektar.
Efterafgrøderne samler i øvrigt ikke alene kvælstof, påpegede Birgitte Popp Andersen. Forsøgene viser, at også fosfor og kalium holdes tilbage i betydeligt omfang, og mest når der sås tidligt. En sennepsafgrøde, sået 30. juli, kan således samle 90 kg K pr. hektar mod kun 30 kg K i sennep sået en lille måned senere.
