Sådan blev landbrugsreformen

EU-lande med den højeste gennemsnitlige støtte pr. hektar skal bidrage til, at de nyere EU-lande i Øst- og Centraleuropa får mere i støtte pr. hektar.
Danmark er et af de lande, der skal afgive forholdsvis mest støtte.


Danske landmænd har udsigt til lavere landbrugsstøtte i de kommende år.
Der er bl.a. generelle nedskæringer på landbrugsbudgettet, omfordeling mellem lande, risici ved søjlefleksibilitet og »finansiel disciplin«.
Det samlede tab for dansk landbrug kan ifølge Landbrug & Fødevarer løbe op i 2,4 mia. kr.


Med den nye »søjlefleksibilitet« kan EUs medlemslande flytte op til 15 pct. af midlerne i kassen med landbrugsstøtte over til kassen med penge til landdistrikterne. Eller omvendt.
Fødevareminister Mette Gjerskov har allerede talt varmt for den mulighed, og da der ikke kræves national medfinansiering, frygter danske landmænd, at regeringen vil skære i hektarstøtten til landmændene for at bruge dem til miljøprojekter under søjle 2., mens andre lande gør det modsatte.

Der indføres en obligatorisk særstøtte til unge landmænd i EU.
De vil i op til fem år kunne få toppet deres hektarpræmie op med 25 pct.
Der kan gives støtte til mindst 25 hektar og højst 90 hektar.


De danske mælkeproducenter kan ånde lettet op: De skal alligevel ikke aflevere deres høje støttterettigheder til andre landmænd.
Der er enighed i EU om at indføre »den irske model«. Den betyder, at danske mælkeproducenter formentlig kan nøjes med at aflevere under to pct. af deres støtte, har Fødevareministeriet vurderet.


30 pct. af landbrugsstøtten bliver betinget af, at landmænd opfylder en række miljøkrav.
Det betyder bl.a., at bedrifter over 15 hektar fra 2015 skal udlægge 5 pct. af landbrugsarealet som »økologiske fokusområder«, med f.eks. brak, bræmmer, vedvarende græs m.m.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle