Kurt Harbo oprettede med tre kolleger i juli 2005 et driftsfællesskab på 1650 hektar. Han fortæller her om de første erfaringer.
Vi er fire landmænd, som er gået sammen om at tilpasse vore omkostninger i et driftsfællesskab. Vi har hver især udliciteret vore arbejdsopgaver vedrørende markdrift og forefaldende arbejde til driftsfællesskabet.
MASH Agro I/S ejes forholdsvis efter, hvor megen jord hver interessent havde 1. juli 2005 ved driftsfællesskabets start. De forpagtninger og pasningsaftaler, der er kommet til siden, deles med 25 pct. til hver. Ejerne kan frit købe jord, hvorved den økonomiske andel og indflydelse i MASH Agro I/S øges forholdsvis. Forpagtninger aftales i fællesskab, da de indgår i den fælles pulje.
Til sæson 2007 dyrkes der 1650 hektar, en fordobling fra høst 2005. Maskinstationen/driftsfællesskabet har adresse på »Christianshøj«, som er min bopæl. For ikke at skævvride transportomkostningerne mellem interessenterne udligner vi al transport fra gård til mark efter ejerandele i MASH. Der er opført et 1600 m2 maskinhus, så alle maskiner kan stå samlet. Endvidere er der indrettet et 450 m2 stort værksted i en tilstødende bygning. Der er også indrettet medarbejder- og kontorpavillon. MASH står for Melgaard, Andersen, Søndergaard og Harbo.
Kontrakt tog mange timer
Ved opstarten af samarbejdet blev der brugt mange timer på at lave en kontrakt, som kan række mange år frem i tiden med alle de hensyn der skal tages til familie og omgivelser.
Kontrakten var frem og tilbage mellem os og advokaten flere gange, inden vi nåede frem til et brugbart produkt. Man skal huske på, at alle de konflikter der eventuelt opstår efter opstart af et driftsfællesskab, er meget vanskeligere at finde en løsning på, da det er svært at blive enige, når noget er gået galt. Det er meget vigtigt at have et samarbejde og en kontrakt, som man har 110 pct. tillid til. Det gør, at man i dagligdagen ikke tænker negativt men kun positivt om samarbejdet.
Samarbejdet kan bedst forklares ved at sige, at MASH Agro ejer en maskinstation, som så passer de fire ejeres ejendom hver især. Dertil kommer en forpagtningsenhed, hvor forpagtninger, der er kommet til efter opstart, er placeret. Og så er der en enhed med pasningsaftaler, som også afregnes til hver enkelt aftale.
Fremtidsvisionen er, at al jorden bliver lagt ind i fællesskabet, så der kan lægges en markplan der tager mest hensyn til høj effektivitet. Målet for maskinomkostningerne er at komme så langt som muligt under 2000 kr. pr. hektar uden gylleudbringning.
Tiltrækker medarbejdere
Fordelene er mange, og ulemperne er få. Det er nemmere at tiltrække kvalificeret og dygtig arbejdskraft, når der er mulighed for at udvikle en spændende bedrift. Det er også inspirerende og en stor fordel at være flere ejere om at løfte de opgaver, der løbende kommer i et erhverv i rivende udvikling.
Vi har ansat en driftsleder og fire medhjælpere, heraf en elev. Herudover er der to-tre sæsonarbejdere.
Uden for marksæsonerne prøver vi at finde opgaver som kan laves eksternt hos ejerne. Der er en del bygningsvedligehold på de ni forskellige adresser som ejes. Og da der både er en del grise og mink, er der nok at tage fat på. Der skal også være tid til afspadsering og kurser.
Alle planer som sædskifte-, sprøjte- og gødningsplaner samt EU-ansøgninger, budgetter og oplæg til nye tiltag udarbejdes af driftslederen i samråd med konsulenter fra Aalborg - Hobro Landboforening. Planerne fremlægges for ejerne til godkendelse på møder, der afholdes en gang om måneden.
Samarbejdspartnere
På »Christianshøj« er der opført et kornanlæg bestående af seks siloer á 1000 ton med tørring i hver silo.
Ind- og udleveringskapaciteten er 120 ton i timen. Der er monteret renseri til maltbyghåndtering og såsædsbejdseri. Dertil kommer opbevaringskapacitet til 200 ton flydende gødning. Korn- og gødningsanlægget er udlejet til en lokal foderstofforretning, »Landbrugets Storkøb A/S«, som håndterer al vores korn og gødning.
Der er også opført en halmhal på 1450 m2 som er lejet ud. Lejeren aftager halm fra fællesskabet. Der købes 300 ton byghalm retur, som leveres til en lokal rideskole.
Gyllemængden, der håndteres i driftsfællesskabet, er 40.000 m3 fra egne besætninger og pasningsaftaler. Udbringning og transport er udliciteret til en lokal maskinstation for en treårsperiode, hvorefter kontrakten skal genforhandles.
Ti traktorer røg ud
I forbindelse med opstarten af driftsfællesskabet blev næsten alle maskiner, vi havde i forvejen, solgt fra, og der blev indkøbt nye maskiner der passede til de behov, som en mere rationel drift kræver.
F.eks. blev der solgt 10 traktorer, mens kun fire nye blev indkøbt. Vi diskuterede, om der skulle laves ændringer i markdriften. F.eks om vi skulle praktisere reduceret jordbehandling og lægge kornkørsel ud til ekstern vognmand. Vi valgte at drive jorden, som vi plejer, og fokuserede mest på rationaliseringer.
For nyindkøbte maskiner har vi forsøgt at fokusere på lave omkostninger både med hensyn til vedligehold og daglig klargøring. Der blev monteret autosmøring på alle traktorer for at sikre en hurtig og god daglig klargøring. Der blev købt en traktor med autostyring til at køre med den 10-furede Onland-plov. Vi har lige byttet en traktor for at få yderligere en med autostyring, da vi mener, at der er mange fordele både for pilot og effektivitet ved at køre med autostyring.
Begge mejetærskere er udstyret med SmartSteer, så de selv kan styre, og Varifeed skærebord for at øge kapaciteten mest muligt. Der er også monteret kompressor til rengøring i marken, så tid kan spares.
Der blev valgt en Danfoil 3000 liter trailersprøjte for at optimere sprøjtearbejdet, da vi godt kan lide den store kapacitet sammen med den lille egenvægt.
For at øge effektiviteten er det vigtigt, at traktor og redskab er optimeret efter maksimal udnyttelse, da vi afregner alt efter timetakst. Da ca. halvdelen af omkostningen ved at drive en hektar kommer fra lønninger, er det vigtigt, at medarbejderen har det størst mulige redskab til rådighed, så det er en balance at mikse størrelse og kapacitet, så det giver den bedste bundlinje.
Arrondering
I starten havde vi megen fokus på at få et så stort areal som muligt, men efterhånden som vi opnår en vis størrelse, bliver vi mere kritiske med, hvilke arealer vi lejer ind.
Man skal passe på, at arealerne ligger inden for en fornuftig afstand, for vi kan se, at ledig kørsel på vejen er en stor post på maskinomkostningerne. Vi færdes inden for en radius af ca. 12 km, og kan vi erhverve mere jord inden for den afstand, vil det være fint.
En stor fælles markplan med et samlet sædskifte arbejder vi hastigt hen imod. Det kræver bare, at vi smider al jorden ind i en fællespulje, når vi har fundet en brugbar fordelingsnøgle.
Den sidste forpagtning, vi har lavet, er med en opdeling der aflønner efter arealernes størrelse. Inddelingen blev 0-5, 5-10, 10-20 og over 20 hektar. Problemet er, at der nemt gives for meget for de små arealer. Hvis man bruger en takseret pris, er det nemmere at forklare, at der er en grund til, at naboen fik lidt mere for sin jord.
Næste spring for os bliver at sortere de små marker fra, så de kan blive braklagt, da det ikke kan svare sig at drive dem. Reelt kender vi ikke i dag balancepunktet for, hvornår en hektar er for omkostningstung til at drive. Men det skulle vores timeregistrering på markniveau gerne belyse i fremtiden, så vi får valgt dem fra til anden benyttelse.
Det kunne være pil eller andre energiafgrøder. Det må fremtiden vise. Der er jo flere interessante muligheder med de nye betalingsrettigheder. Vi vil også til at beplante eller braklægge nogle af kilerne i de enkelte marker - til gavn for både vildt og tegnebog.
