Sådan skaber SPIR milliarderne

SPIR er et kæmpeprojekt, der arbejder ad mange kanaler – her er et par eksempler på nogle nye måder at gøre tingene.

Eksempel 1: datafangst - arrondering

Dårlig arrondering koster landmænd mange penge. Alt for ofte kører to landmænd forbi hinanden med gyllevognen og kunne spare mange penge ved at ”bytte” jord.

Seges kan, ved at lave en skarp dataanalyse i de databaser, de har adgang til, se, hvilke landmænd der har ondt i arronderingen. Med de oplysninger kan de henvende sig til DLBR-rådgivningsvirksomhederne, som kan henvende sig til landmændene og støtte dem med rådgivning om, hvordan de får en bedre arrondering.

Det er en viden, der findes allerede, men som ikke er nok i spil.

Eksempel 2: Erfagruppe 2.0

Erfagrupper skal have nyt liv, så de får større effekt på bundlinjen. Det skal gøres ved, at arbejdet gøres mere forpligtende med bindende målsætninger efter en skarp analyse af bedriftens økonomital. Der skal også tænkes mentorordninger ind, ligesom erfagrupper skal laves til en slags konkurrence mellem deltagerne om at forbedre resultaterne mest muligt.

Faktaboks

Rådgivningen...

  • ... bruger mange kræfter på »røde« kunder (kunder med underskud)
  • ... skal i lige så høj grad være for »grønne« kunder
  • Når man løfter grønne kunder, følger de røde med

Vidste du at? 

SPIR satser på bedre kommunikation. Landbrugsinfo skal moderniseres og sociale medier skal mere i brug og Seges skal bruge deres databaser til at fange data om hvor og hvordan der kan sættes ind med rådgivning.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle