Af MF Hans Chr. Schmidt (V) og MF Troels Ravn (S)
En ny model for pantebreve, som giver unge landmænd bedre mulighed for at finansiere købet af et landbrug, bliver snart vedtaget i Folketinget.
Det er en af de gode nyheder fra Borgen, og den er også et godt eksempel på, at det samarbejdende folkestyre fungerer i Danmark. Et stort flertal blandt Folketingets partier vil stemme ja til et sælgerpantebrev, som gør det nemmere at lave et generationsskifte, fordi sælger får forbedrede skattevilkår, og køber nemmere kan optage lån i banken. Dermed bidrager vi til, at vi stadigvæk har landdistrikter, hvor der er jobs, skoler, aktivitet og bosætning. ”Et Danmark i balance”
Godt kæmpet, Familielandbruget
Politik – det samarbejdende folkestyre, er for os også forbundet med et holdspil, hvor organisationer, foreninger og ildsjæle spiller aktivt med og bidragerundervejs i processen. ”Kært barn har mange mødre”, og mange skal fortjent have en del af æren for at pantebrevsmodellen kom i hus.
Sydjysk Familielandbrug og formand Antoni Stenger, er et godt eksempel på en interessent, som vi gerne vil nævne. Insisterende, utrætteligt og konstruktivt har Familielandbruget gennem mere end 6 år inviteret på kaffemøder, taget turen til København og ved møder på kontorer, i ministerier og ved foretræder i Udvalget for Landbrug og Fødevarer, sat sælgerpantebrevet på dagsordenen. Endelig kom det i hus. Godt kæmpet – tillykke.
Den nye regering ønsker, som alle nye regeringer, at gøre en forskel. Den røde regering gør det ved at stille krav til erhvervslivet – herunder landbruget.
Et af de nyeste krav til landbruget er 380.000 hektar flere efterafgrøder for at fjerne kvælstof, man i realiteten ikke ved – eller kan dokumentere – stammer fra landmandens marker.
Og vi landmænd må indrømme: Det er virkelig fantastiske regnemaskiner, der anvendes i departementerne for at få kvælstofregnskabet til at gå op. I nogle tilfælde skal landmænd så efterafgrøder i 30 % af deres mark, samtidig med at de skal have grønne marker i andre 80 %. Det vil sige, at der er krav til 110 % af deres areal. Det skal vi vist have flere rådgivningsfirmaer ind over for at kunne finde ud af. Det bliver dyrt, uden at nogen får noget ud af det – heller ikke miljøet! En anden udfordring er, at efterafgrøder skal sås til en bestemt dato – ofte inden der kan høstes. Det er svært, hvis ikke umuligt. Vi er ikke selv herre over vejret, selv om regeringen til tider tror, det kan tæmmes. Det er blevet vedtaget ved lov, at den 20. august skal høsten være slut, så landmanden kan så efterafgrøder, der skal pløjes ned engang i oktober, uden at det giver noget udbytte. Det er nødvendigt med ro på. Det er nødvendigt at bevare overblikket. Det er nødvendigt at lave love på virkelighedens præmisser. Også for Socialdemokratiet og dets støttepartier! Lige nu er der kun én ting at sige om efterafgrødekravet og så mange andre vedtagne love og regler på landbrugsområdet:
Det er en ommer!
