Sætter pris på Stenderup

Stenderup A/S ved Rødding er igen hædret af Gehl for flot salgsarbejde.

Igen i år modtog den danske importør af Gehl minilæssere, Stenderup A/S ved Rødding, en pris ved det årlige forhandlermøde for de nordiske lande. Prisen blev uddelt for »Best GEHL Product Sales Performance«.

Prisen gik til Stenderup på baggrund af et flot salgsresultat, men også det store stykke arbejde, som er blevet gjort for at opbygge et landsdækkende salgs- og servicenetværk.

»Det er altid dejligt at modtage anerkendelse for det arbejde, vi laver, og vi skylder i høj grad en tak til vore ansatte samt forhandlere over hele landet,« siger daglig leder i Stenderup A/S Troels Jensen.

Forhandlermødet blev holdt i forbindelse med den officielle åbning af nye kontorfaciliteter og showroom i Riga.

Gehl-maskinerne produceres i Wisconsin, USA, og firmaet har eksisteret siden 1859.

Der produceres både og knæk- og skridstyrede læssere.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle