Satser stort på ny superfood: Hampefrø

30 hektar i 2015, 300 i 2016 og 900 hektar i 2017. Møllerup gods satser stort på hamp til frø.

Det er gået stærkt med at introducere en ny afgrøde og få den ud på markedet for Anne Sophie og Stig Gamborg fra Møllerup Gods på Djursland. Ikke blot begyndte de først at dyrke hamp til frø sidste år. Men først i 2016 introducerede de også deres første hampeprodukter på markedet - de rå hampefrø, olie og mel plus forarbejdede produkter.

»Vores ambition er at blive et Nordisk Hampcenter, der både tilbyder rådgivning til avlere, der har lyst til at dyrke hamp. Og som også aftager hampen, og derefter selv forarbejder og afsætter den til supermarkeder, catering- og restaurationsbranchen,« fortæller Stig Gamborg.

Hamp er ikke nyt på Møllerup gods, som har arbejdet med at udvinde fibre fra industrihampesorter til isolering, plader etc. siden 2006. Det nye er, at godset nu satser på hamp til fødevarer, som er andre sorter end til fibre. Begge selvfølgelig uden euforiserende stoffer. Derfor holdt parret i sidste uge en stor Event-hampdag for 70 inviterede fra catering- og restaurationsbranchen, hvor gæsterne selv fik lov at lave spændende retter med hamp i teltkøkkenet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle