Sejr for Unika-oste - og islandsk skyr

Over 1.300 fødevarer fra en række lande bedømt på International FOOD Contest 2015 i Herning.

»Vi har spist skyr siden sagarernes tid,« forklarer Jon K. Baldursson som den naturlige årsag til, at en skyr med fersken og hindbær fra det islandske mejeriforbund, Mjôlkursamsalan, for tredje år i træk blev kåret som den bedste skyr på International FOOD Contest (IFT) i Herning i denne uge. Skyren stammer fra mejeriet MS Selfoss.

Ikke mindre end 68 typer af skyr deltog i konkurrencen - ifølge mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen et godt eksempel på, hvor hurtigt udviklingen sker på fødevareområdet.

»For få år siden anede ingen her i landet, hvad skyr var for noget - nu produceres det alle steder som et tegn på, hvor meget vi lærer af hinanden.«

Af de prestigefulde Gourmet-priser gik tre ud af fire til oste i Arlas Unika-serie samt til Jersey Hømælk fra Naturmælk.

»Hømælk sætter ny standard for, hvordan en sødmælk bør smage,« lød det bl.a. fra dommerpanelet, som kårede Gourmet-vinderne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle