Selvskabt plageDer er forskel på afdrag og forskud

Af Bjørn Christensen, Nordrupvej 6, Tåderup, 4293 Dianalund

Året efter, at en flok ”bævernørder” (der ikke selv risikerede at få noget i klemme) havde fået udvirket den tåbelige beslutning om at udsætte 18 bævere i Klosterhede, efter 1.000 år som bæverfrit land, var jeg i de baltiske lande sammen med 45 andre sjællandske landmænd.

Her hørte og så vi, hvilke skader bævere anrettede på træbevoksninger og plantager ved de vandløb, hvor bævere holdt til og hørte om oversvømmelser på grund af bævernes blokering af vandløb.

I vores uvidenhed fortalte vi, med lidt stolthed, at bæveren var blevet genudsat i Danmark efter 1.000 år, og mødte kun hovedrysten fra de lokale over, at vi frivilligt ville påføre os selv de ulemper, som bæverne ville afstedkomme, når vi nu havde været forskånet for dem i 1.000 år.

Da vi havde hørt flere historier om bævernes ødelæggelser, blegnede vores stolthed, og jeg kom i tvivl om, hvorvidt ”bævernørderne” – hvad enten de kom fra interesseorganisationer eller fra Christiansborg – havde undersøgt konsekvenserne af udsætningen tilstrækkeligt. Og, hvis de havde, skjulte de negative konsekvenser for de kommende naboer til bæverne.

Nu viser konsekvenserne sig i praksis, og beslutningstagerne løber fra ansvaret og lader bævernes naboer bære de byrder, som bæverne påfører dem. Det er ikke fair. Det er så let at få opfyldt egne ønsker, hvis andre betaler. Det gælder for både ”bævernørder”, ”ulvenørder” og ”vildsvinenørder”.

Udbetaling fra det offentlige kan foregå i ekspresfart. Det har vi set med hjælpepakker p.g.a. Covid19. Det er rigtig godt. Til gengæld sætter det de manglende udbetalinger for økologi og pleje af naturarealer i relief. Her har landmændene for mere end ét år siden indsendt ansøgning for 2019. Nu i maj 2020 er under halvdelen af pengene nået frem. Der bliver sagt, at 73 % har fået deres penge, men er det nu den fulde sandhed? Fakta er, at mere end 60 % af pengene mangler at blive udbetalt.

Økologisk Landsforening har forslået, at der udbetales aconto 80%. Det er afvist med en helt fejlagtig begrundelse. Styrelsen siger, de ikke kan udbetale forskud. Det er ren manipulation. Hvis vi har et tilgodehavende og anmoder om at få noget af det udbetalt er det ikke forskud. Det et afdrag på det tilgodehavende, vi har.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle