I en industri præget af gigantiske svine-selskaber er der ikke mange uafhængige producenter tilbage i Iowa, men nogle holde skruen i vandet.
Bygningerne står hulter til bulter, og de halv-cirkulære svinestalde vidner om, at bedriften er blevet opbygget gennem en lang årrække.
Dave Struthers bor i nord-vestlige Iowa, hvor han købte sin første gård som 16-årig.
»I stedet for 30.000 kroners studiegæld havde jeg 500.000 kroners gæld i ejendom. Men jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle arbejde i landbruget, så det bekymrede jeg mig ikke om. Det er de færreste, der kan starte ud på den måde i dag«, fortæller den amerikanske svineproducent, der opererer i en branche, hårdt domineret af kæmpestore selskaber. De holder flere hundrede tusinde søer og arbejder med landmænd på kontraktbasis til at opfede deres grise.
De store trykker
Han viser billeder frem af de tre gårde, han i dag selvstændigt producerer på. I alt har han 3.300 stipladser og producerer 6.000 slagtesvin årligt.
»Vi leverer slagtesvin til en ’købsstation’, hvorfra de leveres videre til slagteriet. Men der er ikke mange købsstationer tilbage, fordi de store selskaber selv står for at levere grisene til slagterier, som de selv ejer. Det betyder oveni, at vi ofte ikke ved, om vi producerer til en konkurrencedygtig pris, fordi alt holdes internt hos integrator-producenterne«, forklarer Dave Struthers.
Alligevel har han formået at holde gang i hjulene.
»Der skal noget specielt til for at overleve som uafhængig producent. Hos os klarer vi os med det mest nødvendige til produktionen og reparerer selv maskiner. Vi tror på hårdt arbejde og på, at Vorherre også kan takkes for, at vi stadig kan leve af vores gård«, lyder det fra Dave Struthers.
Klarer den selv
Der er ingen ansatte på svinebedriften, der ligger for enden af en milelang grusvej uden for universitetsbyen Ames. Alle aktiviteter fra fodring af svin til gyllespredning klares af Dave Struthers selv, der kun får hjælp af familiemedlemmer i højsæsoner.
»Nogle landmænd kan få tilbud fra en integrator om at indgå kontraktproduktion i eksisterende stalde, og enkelte kan endda aftale at bygge nye stalde sammen med et af de store selskaber. Men mine produktionsanlæg er for gamle og placeret uhensigtsmæssigt, så jeg har ikke haft muligheden for at gå over til kontraktproduktion uden videre. Men det havde jeg heller ikke valgt alligevel«, siger landmanden, der tydeligvis har krølle på halen over at være uafhængig.
»Det er rart at kunne bestemme selv. Selv om det kunne være en god sikkerhed at have fast indkomst gennem et stort selskab, er jeg glad for min position«.
Industriens mand
Dave Struthers har tidligere været formand for Iowas Svineproducenter. Selv om han ikke sidder på den post længere, engagerer han sig stadig i branchen og accepterer, at strukturen har ændret sig i en retning, han ikke selv er en direkte del af.
»I min helt egen verden så jeg helst en industri med uafhængige landmænd. Men man kan ikke benægte, at det har medført stor vækst til vores branche og givet os en særlig status. Derfor støtter jeg den industrielle udvikling, og vi uafhængige småproducenter har stadig en tydelig stemme i svinesektoren«, konkluderer han.
