Sensorprojekt: Der er penge i omfordeling

Projektet "Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på store husdyrbrug" foregik på Vrejlev Møllegård i årene 2008-2011 i regi af Videncentret for Landbrug, LandboNord og Yara Danmark A/S. Projektet havde til formål at undersøge, om brugen af Yara N-sensor kan forbedre gødningspraksis på store husdyrbrug. Det skulle ske ved at omfordele kvælstof inden for marker og mellem marker.

Projektet har vist, at der er et stort økonomisk potentiale i en forbedret gødningspraksis, og at den forbedring kan ske ved hjælp af N-sensoren, men forbedringen i udbytte eller reduktionen i udvaskning af kvælstof har ikke kunnet påvises i forsøget. Alligevel vurderes det, at potentialet er stort nok at til at give en betydelig merindtjening på de store brug og til at kunne reducere kvælstofudvaskningen betydeligt.

Ud fra projektet er der givet forslag til en forbedret tildelingsalgoritme, der vurderes at kunne øge udbyttet med 0,5-1 hkg pr. hektar samtidig med en reduktion i kvælstoftab på 1-2 kg N pr. hektar. Denne algoritme ventes taget i anvendelse i foråret 2012.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle