Simon købte lige præcis den gård, han altid har drømt om at blive på resten af livet

Jeg blevet landmand, fordi jeg vil kunne gå ud over markerne og vil passe dyr. For mig handler det ikke om at være leder, siger Simon Tang Nielsen.

Simon Tang Nielsen hører til dem, der bedst kan lide at gøre tingene selv.

»Helt banalt, fordi så ved jeg, at det bliver gjort ordentligt«, siger han - og smiler lidt genert.

Lige præcis på det punkt adskiller han sig måske ikke fra så mange andre landmænd - unge eller gamle.

Men til forskel fra så mange andre har han gjort 100 procent op med sig selv, at han aldrig vil have en stor gård, hvor hans rolle bliver at være driftsleder, og hvor det drejer sig om at få andre til at udføre arbejdet.

Gammeldags?

Det forholder Simon sig ikke til. Men han møder fremtiden med åben pande, selv om den gård, han har overtaget, kun har plads til 140 køer. Han har heller ikke lyst til at have flere.

»Det passer med, at jeg kan passe dem alene sammen med en elev«, siger Simon.

Med et nulpunkt på 2,17 kroner for at fremstille et kilo mælk ligger han i den absolutte elite, hvad angår fremstillingspris. Det er han ekstremt bevidst om.

»Det er det, der skal sikre, at vi kan blive her og leve af landbruget«, slår han fast.

Ejendom i rigtig god drift

»Da vi kiggede på ejendom, var det vigtigt, at den havde en størrelse på 120-150 køer, og at den havde bygninger med gode fremtidsmuligheder. Bygningerne skulle være i god stand. Jeg havde ikke lyst til at overtage et konkursbo, hvor man ikke vidste, hvad man havde købt«, fortæller Simon Tang Nielsen.

Med det udgangspunkt kunne han ikke have valgt en bedre ejendom end den ved Give, som det endte med at blive.

»De tidligere ejere undskyldte, at de ikke havde haft tid til at pudse vinduerne i stalden, inden vi overtog. Det siger lidt om niveauet«.

Fortsætter

Simons idé er at fortsætte med den nuværende produktion så længe som mulig. Stalden kan fortsætte til 2034, inden den ikke længere opfylder kravene i Lov om hold af kvæg.

»Til den tid må vi forholde os til, om vi skal sætte nogle køer ud og give resten bedre plads, eller om vi skal udvide lidt«, siger Simon.

Men 300 køer bliver det ikke.

»Jeg kan ikke se idéen i at have 300 køer, hvis ikke det giver en bedre bundlinie. Og det kan jeg simpelthen ikke regne mig frem til, at det gør«, slår han fast.

Havde mange penge med

Simon Tang Nielsen har altid vidst, at han ville være landmand. Så han havde 800.000 kroner med, da han 23 år gammel i 2018 overtog gården i fri handel.

Den betydelige etableringskonto var også det, der til sidst overbeviste et pengeinstitut om, at Simon var den rigtige at satse på.

De har næppe haft grund til at fortryde. Selv om det første regnskabsår kun var på otte måneder, var der overskud.

Efter at han er rykket ind - og blev gift kort efter overtagelsen - har han fintunet bedriften, så ydelsen er steget med 1.000 kg mælk pr. ko til 11.000 kg. EKM.

Antallet af køer er forøget fra 120 til 140, men der var heldigvis mange kvier at tage af.

Nye madrasser, udskiftning af en tredjedel af sengebøjlerne, bedre klove og lidt mere styr på fodringen og en bedre reproduktion. Der skulle ikke så meget til andet end det, man til daglig kalder management.

Et par måneder efter at han overtog, lukkede han alle køerne på græs. Ikke at de hentede så forfærdelig meget i tørkesommeren 2018, men benene blev bedre. Desuden er 40 procent af køerne blevet krydset med røde tyre for at få stærkere lemmer og mere holdbare køer.

»Den tidligere ejer havde fået at vide, at han ikke kunne få investeringen igen, hvis han skiftede madrasserne. Jeg vidste omvendt godt, at det skulle ske«, forklarer Simon.

Fordelen ved at købe en gård i god drift er til at få øje på: Der er ikke for alvor kommer ubehagelige overraskelser, efter at Simon satte sig for bordenden.

Faktaboks

Blå bog:

  • 1996: Født. Voksede op på kvæggård med 150 køer
  • 2015: Agrarøkonom. Vinder Agrarøknomprisen med en opgave om nødlidende gårde og de mange stalde, der var for gode til bare at stå tomme.
  • 2015-2018: Fodermester på gård, der udvidede fra 130 til 230 køer.
  • 2018: Overtager gården ved Give.

Det har vi lavet:

  • Nye madrasser til køerne.
  • Optimeret fodringen.
  • Forbedret reproduktion.
  • Lukket køerne på græs.
  • Fået 1.000 kilo højere ydelse pr. ko og satser på yderligere 500 kilo EKM.

10 år fra nu:

  • Beholder stald: Vi vil beholde den nuværende stald til 2034, hvor den ikke længere er lovlig, fordi der skal være mere plads til køerne.
  • Udvider ikke: Vi har ingen planer om at udvide. Måske går vi lidt ned i antal køer i 2034, måske bygger vi stalden lidt større. Og måske får vi malkerobotter.
  • Klar til forandring: Hvis priserne på mælk falder, eller der sker andre ting, der ændrer forudsætningerne, er jeg klar til at fortsætte med planteavl. Jeg håber da ikke, at det sker. Det er køerne jeg brænder mest for, men hvis der ikke er økonomi i det, er der ikke noget at gøre.

Derfor denne bedrift:

  • Jeg har altid drømt at have en gård på en størrelse, hvor jeg gik ude mellem dyrene og selv kunne gøre det hele.
  • Jeg ville have en gård, der var passet godt, til jeg overtog den, så jeg ikke fik overraskelser.
  • Der skulle være mulighed for at lukke køerne ud.
  • Den nuværende produktion skulle kunne fortsætte mange år ud i fremtiden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle