Er det nok at tjene en million kr. om året, lød formandens spørgsmål på kvægkongressen i denne uge. Nej, svarede han selv. Danske mælkeproducenter har brug for en indtjening på den gode side af millionen årligt i mange år fremover, hvis det skal kunne give en rimelig forrentning af egenkapitalen og en anstændig løn til ham, der tager ansvaret.
Peder Philipp og ganske mange i salen var synligt provokeret af meldingen på forsiden af herværende avis i sidste uge om, at 2014 tegner til at blive et jubelår. Den overskrift skyldtes en lang række enslydende meldinger. Prognoserne taler om rekordindtjening, Arla lover en høj pris længe endnu, EU-Kommissionens eksperter spår, at kvotestoppet i 2015 ikke betyder mere mælk i Europa, men blot at mælken flytter nordpå. At effektive, store bedrifter i nord kort sagt udkonkurrerer de mindre i syd.
På den baggrund er det fair og rigtigt at tale om et jubelår - men det betyder ikke, at både Philipps og andres mådeholdne tale er forkert. Prøv bare at tænke et år tilbage, på kvægkongres 2013. Dengang var stemningen dybt deprimeret. Indtjeningen var negativ på rigtig mange bedrifter. I noget der lignede desperation nedsatte man en task force, der skulle komme med bud på en vej ud af mørket.
Så nok går det godt i kvægbruget lige nu, og det gør man klogt i at glæde sig over. Men selv den meget korte erfaring har vist, hvor hurtigt det kan vende. Forude ligger kvoternes afskaffelse, der uanset alle prognoser alt andet lige vil betyde mere mælk. Og al økonomisk visdom siger, at et større udbud presser priserne nedad.
Danske kvægbrug skal nok klare den omstilling og vinde på den lange bane. Men der vil efter alt at dømme være hårde bump på vejen. Hurtige prissving bliver hverdagskost, som bedriften og egenkapitalen skal kunne klare. Det er vigtigt at huske, før der over hals og hoved investeres i udvidelser - også selv om der er jubeltal lige nu.
