Skal L&F holde fast i det optimistiske slogan om at fremtiden »ikke er så sort som den har været«?


Ja, det skal vi. Vi skal ikke lade os påvirke af, at der lige nu er en ruslandskrise. Den kan blive langvarig, men vi får ingen gavn af at være andet end positive og konstruktive. Det er det bedste signal, vi kan give, i forbindelse med at vi ønsker at få forbedrede rammebetingelser. Ser man os som sure brokkehoveder, giver det næppe velvilje.



Ja. Kampagnen skal vi holde fast i. Folk i byen kan forstå budskabet, og fremtiden ser efter min mening heller ikke så sort ud, som nogen lader forstå. Jeg tror, noget af sortsynet bunder i skuffede forventninger. Man havde set frem til, at 2014 skulle give overskud, og så går det dårligt i fjerde kvartal. Men fremtiden rækker også efter 2015 og -16.



Ja. Kampagnen skal gennemføres. Den har imagemæssigt et godt tag i befolkningen. Men vi skal overveje, om vi skal sætte nye aktiviteter i gang, når kampagnen udløber. Det er både et spørgsmål om at prioritere, hvad pengene skal gå til, og hensynet til at budskabet ikke harmonerer med, at nogle medlemmer står i en alvorlig økonomisk situation.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle