Skift spidser på fem minutter

Firma: Kverneland Stand: X1110

Med Kvernelands Knock on-system er det slut med at løsne bolte for at skifte spidser på stubharven. Systemet fungerer lidt på samme måde som Kvernelands løsning til skift af spidser på fabrikantens plove, Quick-it. På harven sidder en konisk holder, og tanden har et modstykke, som passer ind i holderen, så de to dele sætter sig i spænd.

»For at få spidsen løs igen, bruger man en lille jernkile, som sættes ned i et hul mellem selve holderen på harven og harvetanden. Et dask med en hammer, og så går spidsen fri af holderen,« forklarer Troels Pontoppidan, produktansvarlig hos Kverneland Group Danmark.

»Det betyder meget, at man benytter de rigtige spidser til hver opgave. En af grundene til, at der flere steder er problemer med græsukrudt, er ofte, at man benytter en smal tand og harver dybt, for at få jorden sort. Det vender ukrudtet ned i jorden, hvor det kan spire igen. Med Knock-on kan man hurtigt skifte til en bred tand og lave en øverlige bearbejdning, så ukrudtet udtører i stedet.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle