Skiold leverer alt til stalden

Firma: Skiold Stand: J 7228

Gennem opkøb og fusioner har Skiold de senere udviklet sig til at kunne levere en totalløsning omkring en svineproduktion.

»Har kunden et råhus, kan vi levere resten lige fra korngrav, over foderfremstilling til inventar og ventilation,« forklarer eksportkonsulent Arne Brændgaard, Skiold.

Særligt i Østeuropa er der interesse for at få al inventar til råhuset leveret fra en og samme leverandør.

»Vi har for eksempel leveret udstyr til fem ens produktionsanlæg med hver 1.250 søer og slagtesvin i Ukraine,« fortæller Arne Brændgaard.

Udstyret leveres på lastbil fra Danmark direkte til kunden. Skiold sender efter behov egne montører og rådgivere ud i forbindelse med montagen og står for indkøringen af anlægget.

»Selvom mere end 70 procent af salget nu ligger i udlandet er Danmark stadig et meget vigtigt område for os, for uden hjemlig udvikling og afprøvning står vi ikke nær så stærkt på eksportmarkederne,« fortæller Arne Brændgaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle