Smågrise: + 4,3 mio. kr. i 2019 (- 275.000 kr. i 2018)

Smågriseproducenterne, der sælger grise til slagtesvineproduktion eller eksport, vil huske 2019 som et økonomisk eventyr, hvor indtjeningen slog alle rekorder.

For den gennemsnitlige producent, der sælger 30 kilos smågrise, drejer det sig om svimlende 4,3 mio. kr. efter finansiering. Det står i skarp kontrast til sidste år, der bød på et nedslående underskud på 275.000 kr.

»Vi kan roligt sige, det er gået fantastisk for smågriseproducenterne, som har formået at spinde guld gennem året. Det høje resultat er båret af den afrikanske svinepest, som særligt har ramt Kina hårdt og dermed løftet de globale svinepriser«, siger Lasse Frost, afdelingsleder for Business-afdelingen i Velas.

Tilsvarende leverede smågriseproducenterne med salg af smågrise ved 7 kg et resultat på 3,2 mio. kr. efter finansiering i 2019, mens det året forinden blev til et beskedent resultat lidt over nul.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle