Smidige og stærke vendere og river

Med Finger Link-koblinger og R+-rotorer lancerer JF-Stoll fire nye river og rotorvendere.

Med fokus på slidstyrke og enkel eller minimal vedligeholdelse lancerer JF-Stoll nye vendere og river til fleksibel brug i blandt andet sene slæt og småbladede afgrøder.

Blandt nyhederne er den bugserede rotorvender Z 8805 T med otte rotorer og en arbejdsbredde på 8,8 meter og en transportbredde på 2,95 meter og en ditto højde under 3,5 meter. Z 8805 T'eren er led i en ny, større serie, der også omfatter mindre, liftophængte modeller.

Fælles for dem er hovedrammen i kasseprofilrør og Finger Link-systemet, der forbinder rotorerne med to gange seks fingre, som selv ved store vinkler har et godt indgreb i hinanden. Rotorerne kan derfor fortsætte rotationen, også når de løftes ved vendinger.

En anden markant fordel ved Finger Link er en stort set vedligeholdelsesfri drivline. Også de lukkede oliesmurte rotorgear kræver et minimum af vedligehold - og sikrer desuden den bedst mulige kraftoverførsel til rotorerne.

Riverotorerne kan fra traktoren omstilles hydraulisk til kantrømning, så afgrøden spredes ind på marken.

Nyudviklet ophæng

To andre nyheder er enrotorriverne R+ 420 og R+ 460 med arbejdsbredder på henholdsvis 4,15 og 4,45 meter, som ifølge JF-Stoll er udviklet til landmænd, der stiller ekstraordinært høje krav til deres enrotorrive.

Begge har den nye R+-rotor, hvor rotorarmene er i massivt, galvaniseret stål og har lukkede, vedligeholdelsesfri kuglelejer i begge ender. Selve rotorarmen har ydermere en forstærket fæstning på rotoren.

Maskinen har ydermere et nyudviklet ophæng med ekstra stor bevægelighed under arbejdet, mens to kraftige støddæmpere mellem ophæng og ramme sikrer en rolig og jævn kørsel - også i kuperet terræn. De to enrotorriver kan udstyres med en tre- eller firhjulet bevægelig tandemaksel efter behov.

Skrap til små skår

Torotor-centerskårriven R+ 820 har en arbejdsbredde op til 8,2 meter, mekanisk justerbare udlæggerarme og er udstyret med tvangsstyring for at sikre god manøvredygtighed. Samt, som R+ fortæller, samme rotorarmskonstruktion som 420'eren og 460'eren.

Det særlige ved R+ 820'eren er en funktion, der tillader rotorerne at blive stillet tæt sammen. Det muliggør sammenrivning af skår med lille volumen, for eksempel tynde efterårsslæt i græsset.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle