Solcellefirmaer hamstrer lige nu jord, for solpaneler er faldet i prismen rammerne vil afgøre, om projekterne bliver til noget. Og kontrakterne vil afgøre, om landmanden står med en klods om benet.
Solcelleudviklere lokker med forpagtningsafgifter på 7.-14.000 kr. pr. hektar - eller køb af jord til 10-15 procent over markedsprisen.
Landmænd bør dog nøje tænke over, hvad de skriver under på, for hvis projekterne ikke bliver til noget, kan man være bundet i en årrække. Sådan lyder det fra Jacob Frey Hansen, virksomhedsrågiver hos Agrinord og rådgiver vedr. solenergi.
»Solcelleprojekter er en ny mulighed for landmænd, og det er positivt, men man skal vide, hvad det er, man går ind til«, siger han.
Raslet ned i pris
Solcellerprojekter er blevet interessante i takt med, at solpaneler er raslet ned i pris. Nogle firmaer har sat etableringen i system og vil kunne drive større solcelleparker meget effektivt. Så kan det blive et reelt alternativ til vindenergi, mener Jacob Frey Hansen. Solcelleudviklerne skal byde på en auktion for at få tilskud. Derfor er de i øjeblikket i gang med at lave aftaler med landmænd om mulige solcelleprojekter. En kontrakt garanterer dog ikke, at et projekt bliver til noget.
»Man kan godt være bange for, at de hamstrer kontrakter og så reelt kun vil bruge nogle af dem. I 2016 hamstrede et firma rigtig mange hektar, men der er aldrig kommet noget op at stå. Det skal vi undgå«, siger han.
Skal binde begge veje
Meget kan gå galt, før projekterne bliver til noget. Det kræver en godkendelse af de respektive kommuner. Dernæst skal der være økonomi i projekterne, før de bliver realiserede. Problemet er, at hvis ingen af delene lykkes, står landmanden med en kontrakt, der typisk løber i fem år, hvor han ikke kan sælge jorden til andre uden en klausul, og ikke træffe andre beslutninger om, hvad der skal ske med bedriften.
»Det skal man være klar over. Det er vigtigt at overveje, også hvis man er oppe i årene«, forklarer Jacob Frey Hansen.
Han mener, at man bør diskutere den kontrakt, man eventuelt får tilbudt, med en rådgiver.
»Og man skal lave sin kontrakt, så man binder hinanden begge veje, så projektet bliver til noget«, siger han.
Større udsving
De nye solcelle- og vindmølleprojekter er anderledes, end vindmølleprojekter har været indtil nu. For mens man med vindmølleprojekter havde en fast afregningspris at betale med, er tilskuddet nu en fast pris pr. kWh, som vil blive betydeligt mindre - maks. 13 øre pr. kWh - og dermed blive solcellerne langt mere afhængige af markedsprisen på strøm. Dermed er de forbundet med større usikkerhed, end vindmølleprojekter hidtil har været.
»Hvis ikke solcellestrøm kan laves billigere end vindmøllestrøm, bliver projekterne ikke til noget«, understreger han.
Solceller er en afgrøde
Samtidig kan forpagtningsprisen eller salgsprisen på jorden se mere attraktiv ud, end den i virkeligheden er, når man regner alt med.
Jorden skifter skattemæssigt karakter, og derfor vil ejendomsskatten stige. Der kan også være uforudsete hændelser.
»Hvis der under marken ligger en hovedledning, der afvander naboens marker, og drænene bryder sammen, kan det være svært at reparere dem, når der først står solceller. Den situation skal man også have overvejet«, siger Jacob Frey Hansen.
Han ser dog også mange fordele i solceller. De larmer ikke, og de kan kun ses på afstand på bakkede arealer. Naboer vil sjældent være generet af dem.
»Man skal opfatte solceller som en afgrøde, som man lejer jorden ud til i 20-30 år, og så skal man se på økonomien i det. Jeg er positiv over for solenergi og mener, det er noget, mange landmænd bør undersøge«, anbefaler han.
