Den nuværende økonomiske situation får flere til at spørge, om studerende på landbrugets lederuddannelser er godt nok rustet til en fremtid i erhvervet.
"Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om de studerende får de rigtige kompetencer på landbrugsskolerne til at drive de store virksomheder i landbruget, der konstant er under økonomisk og politisk pres."
Sådan lyder det fra Henrik Zobbe, direktør, Fødevareøkonomisk Institut. Han mener, det er vigtigt at se på, hvorfor landmænd kommer i slemt uføre omkring gæld og begynder at kaste sig ud i alternative finansieringer.
"Det er på skolerne, man lærer basaløkonomi, at drive en stor virksomhed og at forholde sig til sig selv som leder, og der kan man godt kigge på, om de studerende er fagligt godt klædt på," siger han.
Holdstørrelsen er afgørende
Dalum Landbrugsskole er til dels enig i Henrik Zobbes synspunkt. Den fynske skole mener, at antallet af studerende på holdet har en væsentlig betydning for undervisningens kvalitet.
"Det kan være svært at skabe et miljø, hvor de studerende får tilstrækkeligt ud af hinanden, hvis ikke der er en vis kritisk masse på holdstørrelserne. Jeg er ikke ude på at sige, at nogen skoler er dårlige, men jeg siger, at der skal være en vis volumen på lederuddannelserne, for at man får det miljø som er mest befordrende for, at man kan udfordre hinanden," siger direktør Brian Caspersen, Dalum Landbrugsskole.
I øjeblikket er 323 studerende på landsplan netop startet på uddannelsen til produktionsleder, mens 142 uddanner sig til agrarøkonom.
214 begyndte på uddannelsen til virksomhedsleder i efteråret 2011.
Skolernes økonomi spiller en rolle
På Nordjyllands Landbrugsskole er der et mindre antal studerende på lederuddannelserne end på for eksempel Dalum. Forstander Niels Quist-Jensen er ikke enig i synspunktet med, at der er sammenhæng mellem holdstørrelse og kvalitet.
"Jeg kommer rundt som censor på lederuddannelserne, og der er i det store og hele ingen sammenhæng mellem holdstørrelser og kvalitet. Jeg mener, at skolernes økonomiske situation har en større indflydelse. Den bestemmer, hvilke ressourcer vi bruger på undervisningen," siger Niels Quist-Jensen.
Han er enig i, at store hold ændrer noget i forhold til debatkulturen.
Frygter elever vælger lederuddannelse fra
Der er ingen minimumsgrænse og ingen øvre grænse på holdstørrelser på landbrugsskolerne.
På Grindsted Landbrugsskole, hvor der netop er startet fire på uddannelsen til agrarøkonom (ved avisens deadline), kigger man på det fra gang til gang.
"Ved at have små hold bliver der mere tid til den enkelte student. Sparringen bliver anderledes, men kvaliteten bliver ikke nødvendigvis ringere. Hvis vi har en nedre grænse på, at der skal være mindst 20 på et hold, vil der være rigtig mange, der ikke får en uddannelse," siger forstander Kurt Østergaard.
Censorordning sikrer garanti for niveauet
Formand for Danske Landbrugsskoler Peder Damgaard er enig med Grindsteds forstander.
"Jeg tror, at det ringeste, man som landbrugserhverv kunne ønske sig, er, at lederuddannelserne bliver centraliseret, for så er der endnu færre der får en lederuddannelse."
Formanden mener, at det faglige niveau på de fleste skoler bliver sikret via den censorordning, skolerne kan deltage i til eksamen.
"Det er frivilligt at deltage i censorordningen, men alle skoler med respekt for sig selv, der tør lade andre skoler komme ind ved eksamensbordet, er med i ordningen. Derved sikrer man, at det ikke er den enkelte lærer eller størrelsen på holdet, der garanterer for niveauet, men derimod den censor der har været på skolen. Jeg synes, det burde være et krav, at man havde fælles censorer."
