Fasefodring er vejen frem og bør anvendes til alle dyregrupper, mener svinerådgiver. Men fasefodringen skal styres korrekt.
230.000 kr. årligt ved 500 søer, 200.000 kr. årligt ved produktion af 15.000 grise fra 7 til 30 kg. 780.000 kr. årligt ved produktion af 15.000 slagtesvin. Forskellen dækker over foderforbrug, pris og hjemmeblanderi kontra færdigfoder.
Potentialet i foderbesparelser er stort, og med tallene her viser svinerådgiver Peter Mark Nielsen, LMO, hvad der er at opnå, hvis man flytter foderomkostningerne fra gennemsnittet til top 5 (DB tjek 1. halvår 2011).
»Forskellen mellem top og bund er meget større,« understreger han.
Potentialet er der, fordi der bruges mange kg foder, så selv en lille besparelse pr. FE giver mange penge i sidste ende.
Men det er forbundet med en vis arbejdsindsats at jagte foderomkostninger, og der er ingen hurtig genvej:
»Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser,« fastslår Peter Mark Nielsen.
I stedet må man se på de enkelte dele, foderomkostningerne er sammensat af, blandt andet mængden af næringsstoffer og valg af råvarer og tilsætningsstoffer.
Normen er nok
Når det gælder næringsstoffer, er normerne fra VSP dækkende også til højtydende besætninger.
»Eneste effekt af overforsyning er øget pris,« siger Peter Mark Nielsen.
Plus/minus 50 mg E-vitamin er således plus/minus en kr. pr. 100 FE.
Med hensyn til råvarer er hans råd at bruge den billigst mulige sammensætning, men uden at overdrive.
Hvis 10 procent raps giver en besparelse på en krone pr. 100 FE, kan man ikke uden videre gå ud fra, at 20 procent raps er dobbelt så godt. Det kan tværtimod få produktiviteten til at vælte.
Mellemblanding
Fasefodring er vejen frem til alle dyregrupper, mener Peter Mark Nielsen.
Søer skal fodres med diegivnings- og drægtighedsblanding, og når stalden er indrettet efter 2013-kravene, vil det være oplagt med en mellemblanding i løbe- og kontrolstalden.
»Diegivningsblandingen er for dyr at anvende i løbeafdelingen, og drægtighedsblandingen er for tynd,« påpeger Peter Mark Nielsen.
Besparelsen ved tre blandinger beregner han til 30.000 kr. pr. år ved 1.000 søer inklusiv polte.
»Kan det gøres for en investering under 50.000 kr., er det betalt på to år. Meget ofte kan det gøres billigere, hvis det blot kræver ændring af en foderstreng og en ekstra silo,« påpeger Peter Mark Nielsen.
Rettidigt skifte
Præcis fasefodring af smågrise kræver sortering og ofte manuelt arbejde.
Hvis grisene fravænnes ved syv kg i gennemsnit, men 20 procent er under seks kilo, og de fodres med en fem kilos blanding for at tilgodese de mindste, så fodres 20 procent tilpas, men 80 procent for dyrt. Foderomkostningen bliver 18,45 kr. pr. gris, men kan reduceres med 2,64 kr. pr. gris ved i stedet at fodre de 80 procent med en syv kilos blanding.
To faser til smågrise fra 10 til 30 kg kan give en besparelse på fem kr. pr. gris afhængigt af forholdet mellem soja og fiskemel.
»Men det er vigtigt, at skiftet sker rettidigt, hvis man skal have succes med en sådan strategi,« understreger Peter Mark Nielsen.
Han råder også til opmærksomhed til normen for Lysin til grise fra 20 til 30 kg. Normen er 10,0 g Lysin, men meget foder laves med 8,7 g. Det bliver foderet også billigere af, men ikke så billigt at det opvejer tabet i produktivitet. Tværtimod bliver der en omkostning på fire kr. pr. produceret gris.
Alternativer
Til slagtesvin bør man se på alternativer til byg, hvede og soja. Hvede kan suppleres med triticale uden produktionstab, men ren rug koster 50 g i daglig tilvækst. Soja kan suppleres af raps og solsikke, og det er bedre med moderate mængder af begge dele end store mængder af det ene.
Peter Mark Nielsen konkluderer, at fasefodring skal anvendes til slagtesvin, hvis man kan styre det præcist. I så fald er forskellen ved 10.000 svin pr. år cirka 50.000 kr. om året med ens produktivitet.
Fasefodring er især oplagt i nye stalde og ved alt ind-alt ud.
