Landbrugets brug af sprøjtemidler er steget kraftigt siden år 2000. Det er et voldsomt problem for miljøet – både vores drikkevand og det vilde dyre- og planteliv.
Jeg er helt klar over, at der bruges endnu mere i en række andre lande – som det fremgik i LandbrugsAvisen 16. november. Men det bør ikke være en undskyldning for at undlade at reducere der, hvor vi kan. I Tyskland har man for eksempel forbud mod tankblandinger af svampe- og insektmidler, idet svampemidlerne forstærker insektmidlernes effekt - og dermed bl.a. gør den farligere for bier. Sådanne tankblandinger er derimod tilladt i Danmark.
Det stigende forbrug forklares ofte delvist med kravet om ”vintergrønne marker” – men det er kun det øgede areal med vintersæd, som øger pesticidforbruget. Man kunne i stedet have valgt at så efterafgrøder, som er effektive til at holde på kvælstof. Men landbruget valgte i stedet at bruge vintersæd, fordi det giver højere udbytte end vårsæd. Og så fik vi stigende pesticidforbrug. Siden har vi så fået krav om efterafgrøder på en mindre del af arealet. Det modarbejdes til gengæld af landbruget.
Hertil kommer, at der er store muligheder for at reducere pesticidforbruget, selv om man bruger vintersæd. Man kan undersøge, om markerne er angrebet - og af hvad, inden man blot sprøjter forebyggende. Der er moderne teknologier som brug af gps, der kan forhindre, at arealer sprøjtes dobbelt, f.eks. når man vender. Også injektion som sikrer, at man kan blande pesticiderne i det rette forhold til hver enkelt mark. Uden injektion skal man tilbage til gårdspladsen og lave en ny blanding – eller måske undgår man det ved at bruge ”lidt ekstra”, så det passer til flere forskellige afgrøder.
Vi har efterhånden fået krav om at bruge den bedst tilgængelige teknologi (kaldet BAT) på andre dele af landbrugsproduktionen, nemlig i staldene. Vi skal også have krav om BAT for sprøjtning.
