Miljøminister afviser at opkøbe landbrug i »ammoniak-klemme«.
Med en udsigt til ikke at kunne andet end at slide sit nuværende produktionsapparat ned, drømmer Christian Ihle om hjælp til at komme ud af den klemme, ammoniakreguleringen har sat ham i.
Den hjælp bør komme fra staten, mener Landbrug & Fødevarer, som sammen med Danmarks Naturfredningsforening har lavet flere forslag til at hjælpe klemte landmænd som Christian Ihle.
I et fælles forslag skriver de:
»DN og L&F anbefaler, at der etableres en opkøbsordning rettet mod de mest uhensigtsmæssigt placerede husdyrbrug«.
Det bliver der dog ikke noget af under den nuværende regering.
Det skriver miljøminister Lea Wermelin (S) i et skriftligt svar til LandbrugsAvisen.
»Regeringen har ikke planer om at indføre en opkøbsordning«, lyder det.
Penge er til klima
Til at finansiere opkøbene har Landbrug & Fødevarer foreslået, at man benytter nogle af de 2 mia. kr., regeringen har sat af på finansloven til klima- og miljøtiltag over de kommende 10 år.
I regeringens finanslov står nemlig, at pengene skal bruges på at »understøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål«.
Men det bliver der heller ikke tale om, lyder det fra Lea Wermelin:
»De penge, der er afsat til udtagning af landbrugsarealer, skal først og fremmest hjælpe os alle sammen med at nå klimamålsætningen for en grønnere fremtid«, skriver hun.
Ministeren understreger, at hun er glad for input og samarbejde med erhvervet:
»Vi har en fælles forpligtelse til at få nedbragt udledningen af ammoniak. Derfor skal vi se på fælles løsninger, og jeg er glad for den dialog, der er med landbrugserhvervet. Det er svært at løse, men jeg har bedt ministeriet om, at hver en sten vendes«.
Ingen løsninger på vej
LandbrugsAvisen har forsøgt at spørge til, hvad det er for sten, ministeren vender.
Altså hvilke løsninger påproblemet undersøger ministeriet.
Dette har ministeren ikke svaret på.
Ministeren har heller ikke svaret på, hvordan hun ser på nogle af de andre forslag, L&F og DN i fællesskab har fremlagt.
Det handler bl.a. om at gøre det muligt for f.eks. Christian Ihle at modernisere og miljøoptimere sin bedrift, så han kan få nedbragt sin ammoniakudledning.
Det kan ske ved bl.a. at gøre kravene afhængige af naturens kvalitet, mener organisationerne.
I Christian Ihles tilfælde er skoven vurderet til at være i god tilstand.
Alligevel er kravene så skrappe, at der må gå, hvad der svarer til et får pr. tyve hektar i nærheden af skoven for at undgå, at den tager skade.
