På Stenalt ved Randers Fjord dyrkes vinterraps økologisk, men udbytterne ligger tæt på det konventionelle. Sidste år var afregningsprisen 4,10 kr. pr. kg.
Stenalt Gods syd for Randers Fjord er mest kendt for landets største besætning af malkegeder på cirka 600 dyr - økologisk vel at mærke.
Men foder til gederne lægger kun beslag på cirka 125 hektar, og på de resterende cirka 350 hektar er der plads til et bredt udvalg af økologiske salgsafgrøder. Herunder vinterraps, som de fleste økologer ellers viger tilbage fra at forsøge sig med.
"Men det lykkes ganske godt. I de to sidste år har vi avlet 80 ton frø på cirka 25 hektar," siger ejeren af Stenalt, Dorte Mette Jensen.
"Dertil kommer, at vores omkostninger er meget lave. I det første år såede vi på rækker og radrensede to gange, men i 2006 såede vi almindeligt og kørte ikke i rapsen overhovedet. Alligevel gik det vældig fint."
Fornøjelsen blev ikke mindre af, at rapsen efterfølgende er solgt for 4,10 kroner pr. kg frø med det formål at presse økologisk olie til human ernæring.
Ringere forfrugt
Om tredje år med vinterraps også giver succes, er Dorthe Mette Jensen lidt mindre sikker på. Til forskel fra de to foregående år er forfrugten på de 20 hektar med vinterraps ikke en tre år gammel kløvergræsmark men alm. rajgræs. Dertil kommer, at rapsen blev ramt af en kraftig og tør blæst få uger efter såning, og det kan ses i form af en tyndere afgrøde på cirka en fjerdedel af arealet.
Skadedyr som rapsjordlopper og glimmerbøsser samt svampe, som konventionelle rapsdyrkere bruger mange penge på at holde ude fra rapsen, ses der ikke meget af i rapsen på Stenalt. Derimod har store flokke af svaner for vane at slå sig ned på rapsmarkerne, hvor deres brede fødder sætter præg på afgrøderne og ikke mindst vinterrapsen.
Majs på 16 hektar
Nok ligger gedebesætningen og salgsafgrøderne som parallelle driftsgrene på Stenalt, men der er den vigtige sammenhæng, at det er de treårige kløvergræsmarker til gedefoder som holder afgrøderne fri for et alvorligt problem, nemlig tidsler.
"Vi var stærkt plaget af tidsler, og det var en af vores vigtigste begrundelser for at få gederne. Nu døjer vi lidt med følfod og kvik men ikke i samme omfang som med tidslerne," siger Dorte Mette Jensen.
Sædskiftet med kløvergræs medvirker til, at hun vælger flere afgrøder som ikke er helt almindelige i økologisk sammenhæng, eksempelvis majs på 16 hektar. Det sker for at kunne forsyne gederne med en ensilage af høj kvalitet.
"Vi forsøgte med majs første gang sidste år, og det var svært, for sommeren var jo meget våd, og der var afdelinger som var så sorte af svampesygdom, at vi ikke høstede dem," siger ejeren.
Det våde vejr i 2007 var også medvirkende til, at alle fremavlsærter blev kasseret som følge af ærtesyge og dermed for lav spireprocent. På Stenalt dyrkes i år hele 62,6 hektar med ærter, og både af hensyn til majs, ærter og andre afgrøder bliver der krydset fingre for en sommer med mere almindelige nedbørsforhold end i 2007.
Lige nu har Dorte Mette Jensen har dog endnu et stort ønske, nemlig at kunne ansætte en ny driftsleder for marken med forstand på og lyst til at drive et stort økologisk planteavlsbrug.
Læs mere
om Stenalt Gods på www.stenalt.dk
