Store klø til reformforslag

Konference gav et sjældent indblik i betydelige forskelle på dansk og tysk opfattelse af EU-reformforslaget.

Der var klø til EU-landbrugsreformforslaget, da politikere og organisationsfolk fra især Tyskland mødte talstærkt op til en konference i Tønder i sidste uge med det tyske mindretals landboforening, LHN, som hovedarrangør.

Formand for de tyske landboforeninger og for COPA Gerd Sonnleitner kaldte forslaget populistisk, da det hverken tager hensyn til forskelligheden i det europæiske landbrug eller til behovet for en større produktion af fødevarer og energi i verden. Han modsætter sig kraftigt forslagene om en ekstensivering af landbruget ¿ herunder kravet om, at syv procent af landbrugsarealet skal lægges brak, lægges ud som natur eller som bræmmer.

Gerd Sonnleitner understregede, at forslaget fra Kommissionen er ukonkret på en række centrale områder. Han satte sin lid til det danske formandskab her i det første halvår af 2012 ¿ med henvisning til danskeres evne som brobyggere. Og så understregede han, at europæiske landmænd producerer masser af gode og billige fødevarer til gavn for forbrugerne:

»Fødevarerne har historisk set aldrig været billigere end de er nu. Dertil kommer, at landmænd passer og plejer naturen. Vi varetager en fornem opgave,« sagde Gerd Sonnleitner.

Bedre i Europa

Samme tankegang var den konservative tyske EU-parlamentariker Reimer Böge inde på. Han høstede bifald med kommentarer over, at det er bedre, at fødevarerne produceres her i Europa og eksporteres ud i verden, frem for at det er andre verdensdele som sidder på produktionen.

Dermed stod han i et modsætningsforhold til den danske parlamentarikerkollega, Christel Schaldemose, som ikke lagde skjul på, at for hende skal en reform give afkast i form af mere miljø og økologi.

I erkendelse af at de grønne krav nok ikke tages ud af det 700 sider lange reformforslag glæder formand for LHN, Jørgen Popp Petersen, sig over, at der ved konferencen kom flere konkrete ændringsforslag på bordet fra plovfugen.

En deltager foreslog, at de syv procent jord, der skal ud af produktion, bliver omsættelig. En anden foreslog, at det skal være de enkelte medlemslande, som skal placere den udtagne jord, hvor man opnår mest miljø og natur.

»Vi er ikke imod grønne krav fra EU, men vi må forlange, at der ligger sund fornuft bag beslutningerne. Det er derfor vigtigt, at landmænd og vores organisationer får fortalt EU-Parlamentet og den danske fødevareminister Mette Gjerskov, at vækst, miljøhensyn og sund fornuft godt kan gå hånd i hånd,« siger Jørgen Popp Petersen.

khi@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle