Storebror sår i seks meters bredde

Med den nye Scan-Seeder kan Scan Agro nu tilbyde et såsæt med seks meters arbejdsbredde. Der kan vælges mellem tre forskellige pakvalser til harve/så-kombinationen, og udsædsmængden reguleres elektronisk fra førerkabinen.

Scan Seeder, der indtil videre er blevet markedsført med tre henholdsvis fire meters arbejdsbredde, har fået en storebror. På Agromek præsenterede Scan Agro deres nye opklappelige seks-meter-version, der er baseret på en foldbar Scan Kombi 600 XL kombiharve.

Kombiharven, der folder ind til 2,4 meter i transportstilling, leveres i standardversionen med rørpakkervalse. Derudover kan den leveres med gummi-kilerings-valse, der har en stor renholdelsesevne i fugtig jord, eller med en traditionel tandpakkervalse til sværere jordtyper.

Forrest på harven sidder en lamelplanke til jævning samt knusning af knolde på mellemsvære jorder. Bag ved denne sidder en to-bullet S-tands-harvesektion. Ønskes en ekstra grundig behandling af jorden, kan maskinen alternativt leveres med rotorharven Scan-Power Harrow-Aquilla der har Quick-Fit-systemet for hurtigskift af tænder og leveres med tandpakkervalse som standard.

Såskær-sektionen, samt fordelere og fronttanken der rummer 1500 liter, er hentet fra Gaspardo Centauro-luftsåmaskinen. Blæseren i forbindelse med fronttanken drives hydraulisk, mens selve udmadningen drives elektrisk. Indsåning sker delvis automatisk, og under kørslen kan udsædsmængden varieres ca. 25 procent op og ned fra styrecomputeren i førerkabinen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle