Fra de største til de mindste - dansk landbrug er stadig ejet af de familier, der bor inde i stuehuset. Stort set.
Vi har også her på LandbrugsAvisen gennem årene haft en del artikler om, at nu kommer de eksterne investorer ind i landbruget. Vi har fortalt om økologernes tidligere formand Uffe Bie, der blev reddet fra konkurs af en møbelfabrikant fra hovedstaden. Om Farm Company med en engelsk millionær som hovedaktionær, der nu ejer 1.800 hektar i Sydjylland. Om IWC, der for et tysk forsikringsselskab har købt et par tusind hektar god dansk muld, samt rigtig mange andre eksempler.
Vigtige, spændende og inspirerende historier. Men faktum er altså, at langt, langt størstedelen af dansk landbrug stadig ejes og drives af danske landmandsfamilier.
10 familier forsyner Danmark
Indtil videre er det i hvert fald traditionelt familielandbrug, der dominerer. Forrige uge bragte vi således en liste over de ti største slagtesvine-producenter, der tilsammen leverer hver 15. gris, nogenlunde hvad der skal til for at dække halvdelen af hele Danmarks forbrug.
Alle de ti største var ejet af danske landmandsfamilier, og de fleste steder er det planen, at søn og datter tager over, når faderen en gang stopper.
Sidste uge så du en anderledes forside. Her handlede det om en familie, der ikke havde planer om millioner, men vil leve af 32 køer, og hvad dertil hører.
De to forsider viser om noget forskellighederne - og de var såmænd ikke nogen tilfældighed. At manøvrere i disse forskelligheder er om noget udfordringen og charmen ved erhvervet.
Det bliver i familien
I modsætning til langt det meste af dansk erhvervsliv vælger langt de fleste landmænd derudover stadig det helt traditionelle privateje. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 85 procent af alle landbrug er enkeltmands-bedrifter.
Der er en udvikling på vej i retning af selskabseje, men det går langsomt. Det er stadig kun seks procent af landbrugene, der har valgt den A/S eller Aps-form, der dominerer i andre erhverv. Selv blandt de allerstørste svineproducenter er det kun godt hver tredje, der har valgt selskabsformen - og lur mig, om ikke langt de fleste selskaber blot er en formalitet - generalforsamlingen kan stadig holdes omkring spisebordet derhjemme.
Robust ejerform
Familieeje gør landbruget robust - når man selv står som ejer, er det nemmere at give den en ekstra skalle i krisetider. Næppe mange andre sektorer havde accepteret de vilkår, landmænd arbejdede under gennem de tunge år efter finanskrisen - man kan endda argumentere for, at en del betalte en alt for høj pris for at beholde gården med slid på krop, sjæl og familieliv.
Nye idéer bobler
For der er andre muligheder end at eje og drive det hele selv og stå for hele gælden til bank og kreditforening, som vi har beskrevet i de seneste par måneder.
- Steffen og Ejler Hansen, far og søn, der flyttede fra Ærø til Vestjylland, hvor de fik hver sin gård - Ejlers stort set uden jord, Steffen uden at eje bygninger.
- Investoren Anders Flensburg, der bruger af sin formue på at skabe en økologisk demo-gård med den tidligere ejer som driftsleder.
- I denne uge Martin Alstrup Kristensen, der nok beholder ejerskabet, men ansætter en direktør til alt det bøvl, der ikke er hans egen interesse.
Så selv om selvejet overlever, skal det også udfordres for at trives.
