Vejedata fra fuldfoder-blanderen kan ikke udnyttes til kontrol af nettoudbyttet fra mar-kerne. Før det kan ske, skal der udvikles nyt software (programmer).
Køernes mælkeydelse registreres rutinemæssigt med stor præcision. Derimod er det sjældent, at nettoudbyttet fra markerne med foderafgrøder registreres. Det er ret paradoksalt, da kendskab til nettoudbyttet kan få stor betydning for økonomi, rådgivning og driftsledelse.
Det er også paradoksalt, at alle ensileringsafgrøder vejes præcist på de mange bedrifter der fremstiller fuldfoder med moderne anlæg. Men alle de vejedata, der fremkommer dagligt, anvendes alene til fuldfoderfremstilling og sjældent til kontrol af nettoudbyttet fra markerne. Med andre ord sker der dagligt et stort spild af præcise data, der kunne blive nyttige for driftsledelse og rådgivning.
Spildte muligheder
"Der kan udvikles software, hvormed data fra for eksempel en fuldfoderblander automatisk kan overføres til et mark- eller kvægprogram.
Men for at vi kan gøre det, skal der skabes en merværdi, nemlig at spare arbejdskraft og/eller fremskaffe værdifulde data og informationer til driftsleder og rådgiver," siger Nicolai Fog Hansen, webchef i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.
"Udvekslingen af data skal i det daglige ske så nemt som muligt. Det går ikke, hvis man skal huske at få udlæst og indlæst data på bestemte tidspunkter. Det skal også være muligt at tilslutte nyt udstyr og nye maskiner. Det må ikke være sådan, at man for eksempel skal kalde sønnen hjem fra landbrugsskolen for at få systemet til at virke igen," siger Nicolai Fog Hansen.
Teknisk kan opgaven bestå i, at computeren på fuldfoderblanderen løbende eller dagligt overfører samtlige vejedata automatisk og trådløst. Disse data importeres automatisk i markprogrammet (for eksempel), hvor den videre databehandling kan ske. Derefter kan nettoudbytterne fra ensileringsafgrøderne beregnes. Det kræver altså, at to separate computersystemer kan tale sammen.
Flere udfordringer
"Overordnet lyder det måske nemt nok. Men når vi kommer til detaljerne, er der mange spørgsmål der skal afklares. Der er mange udfordringer der venter," understreger Nicolai Fog Hansen.
Transportsystemet (logistikken) spiller en stor rolle. Er afgrøderne fra de enkelte marker placeret i bestemte siloer? Hvordan registreres spild og svind? Dertil kommer det tekniske, for eksempel: Overførsel af data ved udskiftning af udstyr, hvem sætter det op, så det virker? Backup af data og sikkerheden omkring adgang til data skal afklares.
"Standardisering af dataudveksling er typisk komplekst og derfor tungt at blive enige om i en branche, selv om der ikke er særlige tekniske hindringer. Også af den grund skal løsningerne kunne skabe en fornuftig merværdi," siger Nicolai Fog Hansen.
