I år er kun 1.300 praktikanter søgt til Danmark mod 3.142 for to år siden, og der er strammet op for medhjælpere og fodermestre fra tredjelande.
Dansk sprog og omgangstone er på stærk fremmarch i danske kvæg-og svinestalde, efter tusindvis af udenlandske praktikanter og medhjælpere i flere år har malket massevis af køer, fodret kalve og passet grise på et stort antal landbrug.
Engelsk toppede som arbejdssprog i 2008, da flere end 3.000 udenlandske praktikanter, heraf 2.300 ukrainere foruden et stort udenlandske medhjælpere, var ansat på danske gårde.
Nu går det stærkt den modsatte vej. I første halvdel af 2010 blev kun 870 udenlandske praktikanter godkendt til stillinger, heraf 655 fra Ukraine, som markant er det land, der kommer flest ansøgninger fra. Det lave antal står i klar modsætning til de forventede 3.000 praktikantansøgninger fra lande uden for EU. For hele året indtil udgangen af november havde Udlændingeservice totalt modtaget 1.300 ansøgninger.
Der er tale om et styrtdyk, som er kommet bag på Udlændingeservice, landbruget og 3F, som halvårligt tager temperaturen på arbejdskraftsituationen.
Siden maj 2009 med Østaftalens bortfald er praktikanter og medhjælpere fra de nye EU-lande ikke længere omfattet af udlændingeloven, og antallet registreres derfor ikke længere i Udlændingeservice.
Regional vurdering
Samtidig med faldet i antal praktikantansøgninger fra tredjelande er der kommet færre ansøgninger fra tredjelande om stillinger som medhjælpere og fodermestre. Igen kan det være et spørgsmål om, at landmændene sparer på arbejdskraft, men antallet af afslag fra Arbejdsmarkedskontoret i Udlændingeservice er også steget.
Det kan skyldes, at disse stillinger skal til høring i de regionale beskæftigelseskontorer, hvor man vurderer, om der er dansk arbejdskraft til rådighed. Her ser man til, at ansøgningen er opslået i EU og kontrollerer løn-og arbejdsforhold. Beskæftigelsesregionernes indstilling til Udlændingeservice betyder i mange tilfælde afslag, men der er forskel. Region Midtjylland siger ja i de fleste tilfælde, medens Nordjylland og Syddanmark overvejende er negative over for ansøgninger fra medhjælpere fra tredjelande.
Strammer til
En anden stramning spiller også ind. Siden 1. august har tredjelandsborgere skullet opholde sig i hjemlandet for at søge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, medmindre det drejer sig om fornyelse af en allerede givet tilladelse.
Får ansøgeren nej til fornyelse, skal vedkommende rejse ud af landet, mens en eventuel anke bliver behandlet. Det kan vare måneder. Udlændindingeservice har bekræftet, at det er svært at overholde målet om højst 60 dages sagsbehandlingstid.
En af de landmænd, der er stærkt utilfreds med sagsbehandlingen, er Bøje Pedersen, Arden. Han driver en af landets største kvæggårde med 1.100 køer og har 15 ansatte, hvoraf otte er udlændinge. Han har ukrainske medarbejdere, der får 30.000 kr. i løn pr. måned og betaler topskat.
"Der er ikke dansk arbejdskraft til rådighed, der vil malke midt om natten, have en lang pause midt på dagen og malker igen fra midt på eftermiddagen," siger han. Bøje Pedersen har dermed gjort de samme erfaringer som flere andre nordjyske landmænd, som er godt tilfredse med de ukrainske medarbejdere.
Driftsledere undtaget
I modsætning til ansøgninger fra tredjelande om en medhjælperplads skal der ikke spørges i de regionale beskæftigelsesråd, hvis der er tale om driftsledere. Her er det Udlændingeservice som ser til, at løn- og ansættelsesforhold svarer til vilkårene for dansk arbejdskraft.
Jens Poulsen, underdirekrør i GLS-A, oplyser, at man i fremtiden vil se på, hvilke opgaver der typisk udføres i de forskellige stillingskategorier. Og i Udlændingeservice vil man være meget lidt tilbøjelig til at acceptere ansøgninger, hvis der først er givet afslag på et medhjælperjob, og samme person bagefter tilbydes et driftslederjob.
