Svinebudgetter for 2015 er blodrøde

Spændingerne mellem Putin og store dele af den vestlige verden kan nu ses som ganske dramatiske ændringer i svineproducenternes budgetter for 2015.

Det blev dokumenteret, da LandboNords driftsøkonom, René Nedergaard, i sidste uge i forbindelse med mødet ’Dansk Svineproduktion i Fremtiden’ gav de 70-80 tilhørere på LandboNord et indblik i de budgetter, der er lagt for det kommende år for en række af svinekunderne i LandboNord.

Det var bestemt ikke opmuntrerende plancher, som René Nedergaard fremviste.

Han understregede, at der var tale om et spinkelt talmateriale, men tendensen var tydelig.

»Vi er gået fra prognoser tilbage i oktober 2013, hvor det så rigtig godt ud for alle sektorer, til nu, hvor svinepriserne er gået rigtig langt tilbage. For manges vedkommende vil de bedrifter, der budgetterede med overskud i 2014, opleve, at det er væk nu,« sagde René Nedergaard.

Røde tal over hele linjen

I sin gennemgang af 2015-budgetterne viste René Nedergaard økonomiske nøgletal for 28 svinebrug. Over hele linjen er der udsigt til en massiv tilbagegang set i forhold til 2014, hvor budgetterne for svinebedrifterne inden krisen så fornuftige ud.

Mens soholderne med syv kgs-produktion i 2014 have udsigt til et plus i budgettet på 875.000 kroner i resultatet før skat, så er tallet for 2015 et underskud på 476.000 kroner. Værre er det for soholdere med 30 kgs-produktion, der for 2014 kunne se frem til et plus i budgettet på 1,275 mio. kr. I 2015 er tallet justeret ned til et underskud på 235.000 kroner.

Samme billede tegner sig for integrerede producenter, der i 2014 lå til et plus på 2,345 mio. kr. nu kan se frem til et underskud på 531.000 kroner i 2015.

Slagtesvineproducenter får også røde tal i regnskabet i 2015, der vil være på 1,085 mio. kr. I 2014 var resultatet før skat sat til 636.000 kroner i overskud for slagtesvineproducenter.

Overskud hos enkelte i 2015

Tallene fra LandboNord viste nok en gang, at der er store forskelle mellem de bedste og de dårligste svineproducenter.

Der vil i 2015 formentlig være enkelte, der kan fremvise positive bundlinjer. I hvert fald kan den bedste producent med syv kgs-produktion se frem til et plus på 171.000 kroner før skat.

Langt bedre ser det ud for 30 kgs-producenter, der for den bedstes vedkommende har udsigt til et plus på 2015-budgettet på 2,622 mio. kr.

Integreret produktion og slagtesvin har små plusser på 314.000 og 116.000 kroner for de bedste producenter.

Langt værre ser det ud for de producenter, der står til at få de dårligste resultater i 2015 ifølge budgetterne.

Her er der minusser i alle produktionsformer - fra et minus på 1,082 mio. kr. for syv kgs-produktion til 2,296 mio. kr. i underskud for en slagtesvineproducent.

»Der er tale om en væsentlig tilbagegang, hvor der er flyttet store summer. Tallene er endda med ægtefælle-indtægt, så der er ikke ret mange svineproduktioner, der bidrager positivt,« sagde René Nedergaard.

Han opfordrede i samme åndedrag til at være på forkant og orientere sine kreditgivere om den økonomiske situation og om hvilke tiltag, man har i gang for at optimere på produktionen.

Lave råvarepriser hjælper lidt

Hos Palle Jakobsen fra Agrocom.dk er det også de negative briller, han tager på, når han kigger på 2015.

»Sojaen bliver billig i 2015 - og billigere jo længere, vi kommer ind i året. Hvedepriserne blev handlet i intervallet 85 til 110 kroner i basis ab gård i Vestdanmark i den sidste halvdel af 2014, og det interval fortsætter i 2015 og bidrager til en bedre økonomi hos svineproducenterne.

Men det er kun et plaster på såret. De lave råvarepriser reducerer tabet noget, men det er først rigtig sjovt, når afregningsprisen på svinekødet kommer op igen. Det er forudsætningen for at få økonomi i svineproduktionen,« siger Palle Jakobsen.

Han peger på produktionsreduktion, som det der skal til for, for alvorlig at få en bedre notering og dermed bedre økonomi.