Svinekongressen byder på 69 indlæg

Flere end 2.000 deltagere ventes til årets svinekongres, som vanen tro holdes i Herning Kongrescenter. I lighed med tidligere år indledes den to dage lange kongres med årsmøde i Videncenter for Svineproduktion.

Her får den nytiltrådte direktør i VSP, Claus Fertin, sin debut i svinekongressammenhæng, når han skal aflægge beretning. Det sker med overskriften »Nyeste faglige resultater og anbefalinger fra VSP«.

Årsmødet, der er gratis, byder endvidere på indlæg om prognoser for svinekød og smågrisenoteringer.

Kongressen har i år 69 sessioner, som er delt ind i 15 overordnede temaer, der blandt andet omfatter emner om sundhed og smitte, so-fodring, strategi og ledelse, finansiering og ejerskifte samt såkaldte topmøder om emner som dyrevelfærd, pattegrisedødelighed og løse søer.

MRSA, som er meget omtalt i øjeblikket, er også med på programmet. Her vil indlægsholderne svare på seneste nyt om bakterien.

Indlæg på engelsk

For at imødekomme engelsktalende deltagere har kongressen flere indlæg, som holdes på engelsk. Det drejer sig for eksempel om et indlæg fra hollandske MS Schippers, der har udviklet et stisystem, hvor farestierne er placeret i flytbare og rengøringsvenlige plastikkar.

Tilmelding til årsmødet og kongressen skal ske på vsp.lf.dk. Tilmeldingen skal foretages inden 4. oktober. Tilmelding efter 4. oktober bevirker, at der ikke kan garanteres for deltagelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle