Peter Møller lagde om til løsdrift i efteråret 2012. Samtidig fik han indrettet nogle sygestier, som han heldigvis ikke har så meget brug for som ventet.
Vi har fem stier hver med plads til to-tre søer.
I de perioder, hvor vi kun har brug for få pladser til syge søer, kan vi bruge stierne til udsættersøer, en orne - eller til søer der på en eller anden måde ikke klarer sig godt i løsdriften.
De er indrettet med knap to meter dybstrøelse og cirka en meter spaltegulv op mod inspektionsgangen.
Kummen er 40 cm dyb og er faktisk den gamle bund i gyllekanalen. Vi har blot fjernet gylleproppen og i stedet lagt en plade over hullet.
Når vi starter en ny dybstrøelsesmåtte op efter udmugning, kræver det rigtig megen strøelse. Til gengæld behøver vi så heller ikke give ret meget halm den næste tid.
Sygestierne ligger på række. Vi fik monteret en rulleport ud for stierne i siden af stalden. Vi kan køre ind med en minilæsser gennem porten og muge alle stier på en gang.
Det tager højst en time, og vi muger ud to gange årligt.
Vores erfaring er, at søer med et dårligt ben hurtigt kommer sig. Det kræver bare, at vi får dem ud af løsdriftsstierne og ind i en sygesti så hurtigt som muligt.
Heldigvis har vi ikke nær så meget brug for sygestierne, som vi havde frygtet. Det er faktisk sjældent, vi har mere end to-tre søer ud af hele besætningen på 320 årssøer i sygestiere ad gangen, så der er næsten altid et par stier, der står tomme.
Der er 21-22 søer pr. drægtighedssti. I hver sti er der 14 bokse. De resterende søer fodrer vi på gulvet bag boksene.
Drømmen var nok et system med én boks pr. so, men det ville have været langt dyrere.
Alt i alt er vi rigtig godt tilfreds med det system vi har fået indrettet, selvom det er blevet lidt sværere at styre huldet, sammenlignet med vores gamle drægtighedsstald. Alligevel er det kun få søer, som vi er nødt til at tage ud af stien på grund af huld.
