Tør og flydende desinfektion hos Destek

DT-serie med to sæber og tre flydende desinfektionsmidler.

Hos Destek handler det blandt andet om tørdesinfektion, og midlet til det er Basic Hygiejnemiddel.

Firmaet kan endvidere præsentere en nyhed i form af Basic Dry. Det er et udtørringsmiddel, der bruges som supplement til den øvrige strøelse, der tildeles dyrene. Basic Dry er sammensat af råvarer, som sikrer god udtørring af lejerne og samtidig sikrer, at produktet er behageligt at arbejde med. Basic Dry lanceres ifølge Destek til en særdeles fordelagtig pris og leveres i storsække á 1.200 kg.

Basic Hygiejnemiddel har firmaet rigtig stor succes med, ifølge Robert Falkenstrøm, medindehaver af Destek.

Det er et veldokumenteret tørdesinfektionsmiddel sammensat af blandt andet mineraler, plantedele og desinficerende aktivstof. Det reducerer fugt og binder ammoniak, og kan benyttes til alle dyrehold og alle staldsystemer for udtørring, sænkning af smittepres og øget velvære for dyrene.

Mængden, der udlægges, tilpasses efter forholdene i staldmiljøet, men normalt anvendes cirka 50 gram pr. kvm de første tre dage og efterfølgende efter behov to til tre gange om ugen.

"Super kvalitet til discountpris," lover firmaet.

Hygiejneprogram

Samme koncept, i form af lav pris og en kvalitet mindst på højde med det øvrige på markedet, gælder ifølge Robert Falkenstrøm de flydende produkter af desinfektionsmidler og sæber, Destek præsenterer som DT-serien.

Det drejer sig om tre flydende desinfektionmidler og to flydende sæber.

Sæberne er DT Staldrens Gel og DT Staldrens 3 pct. Begge er alkalisk skummende rengøringsmidler, og den skummende effekt giver en synlig udlægning og sikrer en længere indvirkningstid.

De tre flydende desinfektionsmidler har forskellige aktivstoffer og styrker.

DT VetOxy er et kraftigt oxiderende middel baseret på natriumklorid og natriumnitrat, og det kan bruges i stalde med og uden dyr.

DT Glutasan er et kraftigt virkende glutaraldehyd til overfladedesinfektion i tomme stalde af inventar, ramper, redskaber med videre.

DT Acid Vet er et bredspektret og kraftigt virkende surt desinfektionsmiddel baseret på pereddikesyre, hydrogenperoxid og eddikesyre, og det er ligeledes til anvendelse i tomme stalde. Blandt andet er det velegnet til afrensning og desinfektion af alle rørsystemer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle